Rembursforløbet


Her vises rembursens kredsløb. Kredsløbet, som er vist her, tager udgangspunkt i en remburs, der er betalbar ved sigt.

Etablering af en remburs:

1: Der oprettes en kontrakt eller aftale imellem køber og sælger. Det aftales de to parter imellem at der handles via remburs. Det aftales i kontrakten eller aftalen hvilke betingelser rembursen skal indeholde, samt i hvilken form, rembursen skal udstedes.
2: Køber udarbejder og indleverer en rembursbegæring og anmoder sin bank om at udstede/åbne en remburs i af favør af sælger.
3: Købers bank fremsender rembursen til adviserende bank. Det er altid køber der foranlediger udstedelsen af en remburs.
4: Adviserende bank udleverer rembursen til sælger.

Udnyttelse af rembursen: 

5. Sælger afsender varen.
6. Sælger modtager forsendelsesdokument fra speditør.
7. Sælger indleverer de i rembursen foreskrevne dokumenter til adviserende bank.
8. Adviserende bank kontrollerer dokumenterne. Hvis dokumenterne er korrekte kan adviserende bank betale sælger, afhængig af hvor rembursen er gjort betalbar. Det er dog som oftest således af sælger først modtager sin betaling når udstedende bank har godkendt dokumenterne.
9. Adviserende bank videresender dokumenterne til udstedende bank.
10. Udstedende kontrollerer dokumenterne. Hvis dokumenterne er i overensstemmelse med de i rembursen krævede betingelser betaler udstedende bank til adviserende bank. Samtidig debiteres køber.
11. Dokumenterne fremsendes til køber.
12. Køber anerkender dokumenter overfor udstedende bank.
13. Køber præsenterer de nødvendige dokumenter når varerne er ankommet.
14. Varerne indklareres og udleveres til køber.

 

Læs også

Nyheder

Tips til en skræmmende god økonomi

Selvom Halloween er højtid for uhygge og chok, vil vi i Sparekassen gerne sikre, at du ikke bliver udsat for skræmmende overraskelser i din privatøkonomi. Vi har derfor fundet nogle situationer, det kan blive særdeles uhyggeligt ikke at have styr på.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder

EPSI Rating Danmark slår det fast igen - både privat- og erhvervskunder i Sparekassen Kronjylland er landets mest tilfredse bankkunder. I henholdsvis fire og tre år i træk har Sparekassen Kronjylland haft de mest tilfredse privat- og erhvervskunder blandt alle danske banker. EPSI Rating Danmark står bag undersøgelsen, der bliver regnet som den mest troværdige af sin art.

Elbillån

Elbil

Overvejer du at købe elbil?

Med et Elbillån tilbyder vi en lavere rente til dig, der ønsker et lån til elbil. Vi ønsker nemlig at gøre det nemmere for flere at få adgang til at købe ny eller brugt elbil.

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.