covid-19

Covid-19:Berøringsfrie vandhaner skal sikre salg på "den anden side"

Vi ved, at rigtig mange virksomheder er pressede af den lidt uvante situation, vi oplever i øjeblikket. Vi vil i den kommende tid forsøge at fortælle inspirerende og opmuntrende historier fra vores kunder og andre virksomheder. Du er meget velkommen til at bidrage - læs mere efter artiklen.

Med udsigt til at en mulig coronavirus skulle ramme Danmark, kontaktede en større dansk medicinalvirksomhed Air-Consult i Ebeltoft, som er ejet af brødrene Tommy og Lars Anton Christensen. Kunden spurgte, om det var muligt og hurtigt at skifte haner på alle drikkevandsbeholdere – fra manuelle til berøringsfrie vandhaner, der tænder ved bevægelse.

”Det er ikke noget, vi har solgt meget af, men det er i vores sortiment. Så vi fik hurtigt en montør på sagen, og næsten imens statsministeren lukkede Danmark ned, fik vi skiftet hanerne ud med de mere hygiejniske berøringsfrie vandhaner,” siger Tommy Anton Christensen fra Air-Consult.

”Vi leverer løsninger til restaurations- og kantinebranchen, så er der ikke mere slag for os der lige nu. Derfor var det ekstra dejligt, at få denne ordre i hus, inden virksomhederne lukkede mere eller mindre ned.”

Til gengæld ser Lars Anton Christensen et potentielt større marked i netop de kontaktløse haner og automater på den anden side af krisen.

”Det er jo en dyrere løsning og ikke noget, vi har solgt så meget af tidligere. Men jeg er sikker på, at når virksomheder og institutioner forhåbentlig inden længe starter op igen, så vil salget af de berøringsfrie vandhaner stige. Og der vil vi være klar til at hjælpe kunderne,” siger Lars Anton Christensen.

 

Læs også

Kort fortalt 2025

Om Sparekassen

Årsregnskab 2025

2025 var et rigtig godt år for Sparekassen Kronjylland. Vi fortsatte de seneste mange års stærke vækst og blev af analysebureauet EPSI igen kåret til at have de mest tilfredse kunder – både private og erhverv.

Garant-millionen støtter fællesskaber for alle

Garant-millionen

Garant-millionen støtter fællesskaber for alle

Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab. Med temaet ”Fællesskaber for alle” støtter Sparekassen Kronjylland foreninger og initiativer, der arbejder for at åbne fællesskabet for flere – uanset forudsætninger.

Aars og Løgstør

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner to afdelinger i Himmerland

Himmerland får nu en ny lokal sparekasse, når Sparekassen Kronjylland om kort tid åbner hele to afdelinger i landsdelen. De nye afdelinger åbner i Aars og Løgstør, og i spidsen for dem står en lokal finansprofil.

Bliv klogere på elbiler

Gratis arrangement

Sæt strøm til drømmen - bliv klogere på elbiler

Overvejer du elbil eller er du bare nysgerrig på elbilmarkedet? Så kom med til ’Sæt strøm til drømmen’ – et gratis aftenarrangement fyldt med inspiration, indsigt og lavpraktiske svar på dine elbil-spørgsmål. Find et arrangement nær dig her.