covid-19

Festivaltelt bliver til klasselokale for de yngste

Da sommerens mange festivaller blev aflyst, slog det gnister i hovedet på Keld Sørensen.

Han driver i dag Danmarks største teltudlejningsfirma, Ørsted Telte.

Firmaet er leverandør af telte til en stor del af festivalerne i Danmark, til events som Classic Race Aarhus og EM i fodbold samt til store begivenheder som Folkemødet på Bornholm og optagelserne til programmet Den Store Bagedyst.

Ørsted Telte, der lever af at udleje telte til store forsamlinger, var nødsaget til at tage andre metoder i brug, og de aflyste festivaller er afløst af nye kunder.

- Vi har været nødt til at tænke i andre baner. Sammen udtænkte vi planer for de nye muligheder, vi kunne se for virksomheden, siger Keld Sørensen, direktør hos Ørsted Telte.

Et af de steder, hvor der er særlig brug for at tage nye og alternative metoder i brug er på landets skoler, hvor pladsmangel er en udfordring. Og netop det så Keld Sørensen og Ørsted Telte som en mulighed.

- I medierne kunne vi se og høre, at skolerne i forbindelse med genåbningen har mangel på plads. Og vi har jo midlertidig plads i massevis, så vi lavede nogle indretningsforslag til klasselokaler og sendte det til skolerne. Og det er blevet taget rigtig godt imod, og skolerne bestiller fortsat telte, fortæller Keld Sørensen.

På nuværende tidspunkt har Ørsted Telte leveret til mere ned 30 skoler og børnehaver rundt i landet.

Et andet sted, der også er præget af en anderledes hverdag, er på landets sygehuse. Her har Ørsted Telte sat de telte op, som blandt andet bruges som testcentre for Coronavirus.

Med alle de aflyste festivaler, er der udsigt til et stort økonomisk tab, og fremtiden er derfor lidt usikker. Det bekymrer Keld Sørensen, som derfor ikke er færdig med at finde på måder at bruge de mange telte på.

- Vi arbejder intensivt på, hvilke nye tiltag vi kan gøre fremover. Udover fortsat at levere telte til skoler, børnehaver og sygehuse vil vi fokusere meget på telthaller, der bruges til opmagasinering af blandt andet maskineri. Det har vi altid gjort, men det opgraderer vi nu, siger Keld Sørensen.

 

Læs også

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.

Pas på svindel

Svindel

Pas på aktuel svindel

Lige nu ser vi flere forsøg på, at svindlere sender mails og SMS’er med indhold, der efterligner pensionsselskabet, ATP. Her beder de om, at man - som du kan se i eksemplet - vedligeholder sine oplysninger hos ATP - fx konto- og kortoplysninger - eller logger ind og ser nogle pensionsændringer. Men det er en falsk side – og ikke ATP!

Efter nogle dage ringer svindlerne typisk til deres svindelofre og fortæller, at nogen er ved at misbruge de oplysninger, der blev indtastet. De foregiver nu at ville hjælpe med at forhindre svindlen - måske ved at overføre offerets penge til en mere sikker konto. Men det er igen fup! Da svindlerne (fra de indtastede oplysninger) kender både CPR-nummer, kortnummer m.v., kan de lyde ret troværdige.

DJURS SOMMERLAND

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Søndag 20. september inviterer vi sammen med Sparinvest alle vores kunder i Djurs Sommerland til rabatpris 🎢
Er du kunde i Sparekassen Kronjylland? Så kan du nu købe billet i net- og mobilbank:
📲 I mobilbank finder du link både øverst på forsiden og under "Menu" nederst
💻 I netbank finder du linket både på forsiden og under "Links" i menuen til venstre

Kombiner en mere klimavenlig livsstil med en bedre økonomi.

Forsikring

3 ud af 4 er over- eller underforsikret

Når det gælder forsikringer, ændrer dine behov og muligheder sig livet igennem. Derfor kan du med fordel gennemgå dine forsikringer med jævne mellemrum.