MobilePay
MobilePay
Brug MobilePay til alt fra shopping til betaling af dine regninger. Du kan betale med MobilePay i butikker, men også online. Betal via butikkens MobilePay-nummer, på betalingsterminalen, via QR-kode, i webshops eller i apps. Med MobilePay kan du tilmelde betalingsaftaler, betale dine regninger og ikke mindst overføre og modtage penge. Læs mere om MobilePay her
Tilknyt op til 10 kort og konti til MobilePay, så du betaler fra den rigtige konto hver gang. Du kan tilføje dine konti, fx din budget- eller opsparingskonto, som MobilePay kan trække penge på, når du betaler dine regninger med MobilePay eller har knyttet MobilePay til en betalingsaftale. MobilePay bruger automatisk det betalingskort, som er sat til at være det primære kort. Du kan let vælge et andet kort eller en konto, som MobilePay skal trække pengene på, når du betaler med MobilePay.
Du kan også give gavekort via MobilePay
- Giv gavekortet direkte med MobilePay eller som en gavekode, du skriver ind i et kort og tager med til gavebordet
- Køb gavekortet, når det passer dig, og vælg selv afleveringstidspunkt
- Du har altid gavekortet lige ved hånden i din app - ingen glemte gavekort i skuffen
- Modtageren får besked, når gavekortet er ved at udløbe
MobilePay til børn
Har du et barn mellem 7 og 14 år? Så er det muligt at give barnet MobilePay og lidt mere frihed til selv at betale til venner, i butikker og andre steder – mens du som forælder stadig har overblikket.
Når barnet er mellem 7 og 12 år, fungerer det ved, at barnet bruger MobilePay Saldo, som du og andre kan sætte penge ind på. Fra 13 år kan du som forælder også give lov til, at barnet tilføjer et betalingskort. Du har fuldt indblik i barnets aktiviteter i appen.
Det er dig som forælder, der opretter barnet i din egen MobilePay-app. Første gang kræver det et par ekstra trin, da MobilePay skal have dokumentation for, at du har forældremyndigheden. MobilePay har lavet en guide, som hjælper dig hele vejen. Du kan også få svar på mange flere spørgsmål via linket.
MobilePay Box
MobilePay Box gør det nemt at have en fælleskasse - om det er klassekassen, kagekassen eller biografkassen.
Hvis du står for økonomien i dit barns klassekasse eller for fodboldholdets sodavandskasse, så ved du, at det kan være besværligt. Måske får alle ikke overført penge, når der skal indbetales til et langt kontonummer, og når pengene endelig tikker ind, kan de let blive blandet sammen med din private økonomi - og skal redes ud igen. De udfordringer løser MobilePay Box.
Alle med MobilePay kan nemt indbetale til en Box, og det smarte er, at indbetalingerne ikke bliver blandet sammen med din privatøkonomi. Det er altså blevet nemt at tage ansvar og melde dig som kassemester.
MobilePay Box er gratis at oprette og koster 15 kroner for hver tusinde kroner, der samlet bliver indbetalt til boxen. Det er fællesskabet, der betaler.
Sådan kommer du i gang
Find ”Box” i menuen i din MobilePay-app. Du kan oprette op til tre MobilePay Box, og med hver Box kan du modtage op til 15.000 kr. årligt.
Læs mere om MobilePay Box her.
MobilePay Pengegaver
Du har helt sikkert prøvet, at du lige så gerne vil give en pengegave til fødselsdagsbarnet, men du har hverken kontanter på dig eller synes, det er særlig fantastisk "bare" at give pengene i en konvolut.
Derfor har MobilePay lavet MobilePay Pengegaver, hvor du selv vælger hvilken indpakning, modtageren skal opleve, når pengegaven åbnes i MobilePay-appen. Indpakningen er en sjov digital animation, som du vælger i appen.
Sammen med din pengegave kan du sende en hyggelig hilsen, som vises, når gaven er pakket op.
- Med en gavekode: Du får en gavekode, som du eksempelvis kan skrive ind i et fysisk kort. Med gavekoden kan den, du giver gaven til, indtaste koden direkte i sin MobilePay-app og indløse gaven.Du kan vælge at sende din MobilePay Pengegave på to måder:
- Send med MobilePay: Du kan vælge at pengegaven skal sendes med det samme eller vælge et bestemt tidspunkt ude i fremtiden. Modtageren får så en push-besked fra MobilePay om, at du har sendt en pengegave.
Uanset hvilken metode du vælger, bliver pengegaven i modtagerens MobilePay-app, indtil modtageren vælger at udbetale pengene til sin konto eller bruge pengene i en butik, hvor du kan betale med Mobile Pay.
MobilePay Pengegaver er et tilvalg i MobilePay-appen og koster et lille gebyr at bruge.
Hvor, hvad og hvordan?
Hvad gør jeg, hvis maximum-beløbet for modtaget MobilePay Pengegaver er nået, men en person forsøger at sende mig en?
Hvad er en gavekode?
Jeg har fået en MobilePay Pengegave. Hvordan gør jeg?
Hvis du har fået en gavekode, skal du gå ind i din MobilePay-app og se gaven under menu-punktet 'gaver'.
Hvorfor koster det noget at sende MobilePay Pengegaver?
Hvor finder jeg mine Pengegaver?
Under 'Gaver' i din MobilePay-app vil du kunne:
- Oprette og give Pengegaver.
- Se alle dine Pengegaver, både dem du har givet og fået.
- Indløse gavekoder til pengegaver.
Jeg kan ikke se 'Gaver' i MobilePay-menuen?
Koster det noget at give MobilePay Pengegaver?
Det er gratis at modtage MobilePay Pengegaver, ligesom det heller ikke koster noget at udbetale en MobilePay Pengegave, som du har fået.
Jeg har modtaget en gavekode, men den virker ikke?
Jeg har fået en MobilePay Pengegave, men pengene er ikke kommet ind på min konto?
Du kan altid finde/gense din pengegave under menupunktet 'gaver' i din MobilePay-app.
Hvor langt ude i fremtiden kan jeg give en tidsindstillet Pengegave?
Hvorfor skal jeg godkende handelsbetingelser og betale moms?
Hvornår får modtager en notifikation af en gave, der gives ud i fremtiden?
Kan alle give og få MobilePay Pengegaver?
Kan jeg slette en MobilePay Pengegave, jeg ikke vil give alligevel?
For at slette skal du gå ind under menupunktet 'Gaver' i din MobilePay-app og trykke på den pengegave, du ønsker at slette i aktivitetslisten. Tryk herefter på de tre prikker i øverste højre hjørne og vælg, at du vil slette pengegaven.
Kan mit barn få MobilePay?
Dit barn kan få MobilePay fra 7 år. Desværre kan MobielPay ikke automatisk trække informationer om forældremyndighed fra CPR-registret. Derfor kræver det nogle trin for at få oprettet dit barn som bruger.
Du kan finde en komplet vejledning her.
Hvordan giver jeg en MobilePay Pengegave?
Du kan vælge at sende pengene via MobilePay med levering med det samme eller sætte leveringen til et tidspunkt ude i fremtiden, som du selv bestemmer.
Du kan også overrække gaven fysisk med en gavekode. Den kan du for eksempel skrive ind i et personligt lykønskningskort. Modtager skal efterfølgende indtaste koden i MobilePay for at se din hilsen og få pengene. Vær opmærksom på, at koden kan indløses af alle, så du skal sikre dig, at den gives til den rigtige modtager. Når koden er blevet indløst i MobilePay, vil du få besked om, hvem der har indløst den (navn og nummer).
