Vi vil spare på energien

Tip til boligkøbere: Fokusér på potentialerne i energimærket, ikke bogstavet

Riv bogstavet væk i energimærket, og læs i stedet om husets potentialer. Sådan lyder rådet fra energiekspert Jakob Bøving Larsen til boligkøbere. 

Måske kender du det. Du er gået ind på boligsiden og skal vælge, hvilke søgefiltre du vil slå til. Område, pris, boligareal, energimærke. Måske tænker du ”Uf, et dårligt energimærke er ikke noget for mig”. Så skal du måske lytte til Jakob Bøving Larsen, Energikonsulent ved Energihuset Danmark.

Lad ikke et dårligt energimærke skræmme dig 

- Som boligkøber skal du kigge mere på økonomien end på, hvilket bogstav boligens energimærke har fået. Kig på varmekilden og det beregnede forbrug og vurdér, om du har råd til at bo i huset, forklarer Jakob Bøving Larsen og tilføjer, at et stort A-mærket hus godt kan være dyrere at opvarme end et lille F-mærket hus. Dette skyldes, at energimærket er udregnet ud fra, hvor mange watt bygningen bruger pr. kvadratmeter sammenlignet med en tilsvarende bygning af nøjagtig samme størrelse. Energimærket siger dermed ikke noget om udgiften til det samlede energiforbrug, men hvor meget varme der bruges pr. kvadratmeter. 

Se på potentialerne i energimærket 

Når du har regnet på varmeudgiften, råder Jakob Bøving Larsen til, at du læser energimærket igennem og ser på, hvilke rentable forbedringer der er foreslået. 
- Et dårligt energimærke er ofte et udtryk for, at der er et potentiale. Har du et hus med elradiatorer, vil det typisk blive kategoriseret som E eller F. Men installerer du et radiatoranlæg og en varmepumpe, jordvarme eller fjernvarme, kan du ofte flytte energimærket markant – afhængig af isoleringsgraden vil du i nogle tilfælde kunne flytte det helt op på en B’er, fortæller han og fortsætter:
- Omvendt kan du bo i et C-mærket hus og tænke, at du gerne vil energirenovere, men så viser det sig, at de forbedringer, du kan foretage, er meget dyre og måske ikke rentable.

Riv bogstavet væk 

Hvis du vil have et hus, der er økonomisk overkommeligt og gerne vil lave nogle forbedringer på det, skal du altså ikke nødvendigvis vælge et B- eller C-mærket hus, men snarere kigge lidt længere nede på listen. Sådan lyder rådet fra energieksperten. 
- Riv bogstavet væk på energimærke-rapporten og se mere på mulighederne. Hvis du alligevel vil lave noget om, er det ligegyldigt, hvilket bogstav huset har. For renoverer du, så er du allerede på vej til et meget bedre energimærke, fastslår Jakob Bøving Larsen.

Energispecialist

Jakob Bøving Larsen, Energikonsulent ved Energihuset Danmark

Læs også

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har landets mest tilfredse kunder

Både på privat og erhverv ligger Sparekassen Kronjylland igen helt i top. Den største og mest valide undersøgelse af danske bankkunders tilfredshed er netop offentliggjort, og her ligger Sparekassen Kronjylland endnu engang helt i top på både privat og erhverv. Det er tredje år i træk, at sparekassens privatkunder er de mest tilfredse, og andet år i træk at det samme gælder erhvervskunderne.

Begræns bettingreklamer i sport

Aktuelt

Sparekassen går ind i kampen mod spilafhængighed: Begrænse reklamer for betting i sport

Sparekassen Kronjylland ser de alvorlige konsekvenser af spilproblemer på tæt hold og tager nu et klart standpunkt: Reklamer for betting bør begrænses i forbindelse med sport.

Klaus Skjødt

Om Sparekassen

Halvårsregnskab 2025: Sparekassen Kronjylland opjusterer efter godt første halvår

Sparekassen Kronjylland har ifølge EPSI Danmarks mest tilfredse kunder, og dem bliver der flere og flere af. Den landsdækkende garantsparekasse fortsætter nemlig sin markante kundevækst i første halvår. Det er også en af årsagerne til, at resultatet er bedre end ventet.

Kom i Djurs Sommerland til rabatpris!

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Søndag 21. september 2025 inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.