Arv og begunstigelse

De fleste pensionsordninger bliver udbetalt til "nærmeste pårørende".

Som regel er en pensionsordning forsynet med en oplysning om, at udbetaling skal ske til "nærmeste pårørende". Det kaldes også "at indsætte en begunstiget". Hvem, der får udbetalt din pension, afhænger af, om aftalen er oprettet før eller efter 1. januar 2008. Hvis aftalen er oprettet før, skal din ægtefælle eller børn have pengene udbetalt.

Er aftalen oprettet efter denne dato, vil en ugift samlever være omfattet af begrebet "nærmeste pårørende" og kan få ret til at arve pensionen.

Regler for ordninger fra 2008 og frem

Rækkefølgen på nærmeste pårørende er på pensionsordninger oprettet efter 1. januar 2008: 

  1. Ægtefælle 
  2. Samlever 
  3. Børn og adoptivbørn 
  4. Arvinger i dit testamente 
  5. Andre arvinger ifølge arveloven, for eksempel dine forældre

En samlever anses kun for nærmeste pårørende, hvis I på dødsfaldstidspunktet bor sammen og venter, eller har et fælles barn, eller har boet sammen de sidste to år forud for dødsfaldet.

På ikke fradragsberettigede ordninger (gælder ikke aldersopsparing) kan du vælge:

Du kan frit vælge, hvem du vil indsætte som begunstiget, fx dine forældre eller en velgørende forening.

Arv

Den del af din formue, som ikke kommer fra dine pensioner eller forsikringer udgør din bodel. Hvis du ikke bestemmer, hvem der skal have dine penge, vil din formue blive fordelt efter reglerne i arveloven, medmindre du har lavet et testamente.

Er du ikke gift, så er det dine børn, som arver alting efter dig. Har du ikke børn, så er det din familie. Men altså ikke en kæreste eller samlever.

Når dit bo er gjort op og du IKKE har lavet testamente, vil det du efterlader dig, blive fordelt således:

  • Du er gift: Hvis du ikke har børn, får din ægtefælle 100 %. Har du børn deler de 50 % af arven og din ægtefælle får de sidste 50 %
  • Du er ugift: Dine børn deler ligeligt

Ved at oprette et testamente kan du fordele arven anderledes end det, der følger af arveloven. I testamentet kan du beskrive, hvordan du ønsker, at dine ting og formue skal fordeles efter din død. Du kan kun testamentere de tre fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde dine tvangsarvinger (ægtefælle og livsarvinger). Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over alle dine værdier og ejendele.

Har du behov for et testamente? Hvis du er i tvivl, så få en gratis vurdering af dit behov.

Er du SparKron Garant eller Private Banking kunde, kan du tage imod et tilbud fra en række advokater om gratis testamente vurdering.

Tryk her - og se en liste med advokater, der tilbyder gratis testamente vurdering til SparKron Garanter og vores Private Banking kunder.

Med en konkret testamentevurdering af din situation ved du, om du har behov for at få udarbejdet et testamente.

Læs også

Sparekassen Kronjylland har doneret 107.600 kr. til en mobil skatepark i Randers.

Garant-millionen

Skatepark på hjul ruller ud i hele kommunen

Ny mobil skatepark skal engagere unge uden for foreningslivet i hele Randers Kommune. Ikke alle unge tænder på idéen om træning hver mandag og torsdag og kamp i weekenden. Derfor har Randers Ungdomsskole fået et nyt fleksibelt redskab til at nå de unge, der ikke føler sig hjemme i det klassiske foreningsliv med sport som fodbold, håndbold eller gymnastik: En mobil skatepark.

Plant et træ

Nyt skov- og naturområde

435.000 træer plantes i Bjerlev Krone

Der har været fuld knald på træplantningen på det seneste i vores nye skov- og naturområde øst for Givskud. Med hjælp fra 86 elever fra 3. og 4. klasser fra Firkløverskolen i Give og Givskud, har Dalgas nu snart plantet 435.000 træer i det nye Bjerlev Krone.

1000-kronesedler

Kontanter

Indbetaling af kontanter i automater

I de fleste KONTANTEN pengeautomater kan du gratis indsætte danske kroner. Du kan indsætte op til 15.000 kroner om måneden.

Elbillån

Elbil

Trods boom i elbiler: Unge forventer at købe benzin- eller dieselbil

60 % af danskerne over 30 år forventer, at deres næste bil skal være en elbil. Hos de unge mellem 18 og 29 år er det under 30 %. Læs vores bud på, hvorfor de unge går mod strømmen - og læs om fordele og ulemper ved elbilen.

Bliv kunde i Sparekassen Kronjylland

Hvad kan vi hjælpe dig med?

* Når du trykker på "Kontakt mig" accepterer du samtidigt Sparekassen Kronjyllands håndtering af personoplysninger.