Generationsskifte

Planlægges et generations- eller ejerskifte ikke i tide, kan det betyde, at salgsværdien af din virksomhed falder. I værste fald må din virksomhed lukke, og du må vinke farvel til pensionen.

Med rådgivning om generations- og ejerskifte får du sparring om, hvordan du kan gøre din virksomhed generations- eller salgsmoden. Du får også mulighed for at optimere salgsværdien af din virksomhed og får drøftet forskellige finansieringsmuligheder i forbindelse med generations- eller ejerskifte.

Dit udbytte er, at du:

  • får drøftet muligheder for at gøre din virksomhed mere klar til generations- eller ejerskifte
  • modtager sparring om, hvad den rigtige pris er for din virksomhed
  • får forslag til, hvordan den optimale finansiering kan sammensættes

Fakta om generationsskifte

Undersøgelser har vist, at mange elementer kan blokere for et vellykket generations- eller ejerskifte. Nogle af de elementer, der oftest femhæves, er manglende parathed eller muligheder for at fremskaffe finansiering.

Det kræver viden og tid at gennemføre et vellykket generationsskifte, og der skal træffes en række vigtige beslutninger. Beslutninger, som de fleste virksomhedsejere typisk kun står over for én gang i livet. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig professionel rådgivning om ikke blot de juridiske og skattemæssige forhold, men også det finansielle aspekt.

I Sparekassen har vi specialiseret os i at yde rådgivning om generationsskifte og sammensætte finansieringen, så den passer til din virksomhed.

Værdien af din virksomhed
Når du generationsskifter inden for familien, har du ofte et ønske om at tilgodese dig selv, din virksomhed og dine børn. Dette sammenfald af interesser betyder, at du ar brug for at rådføre dig med eksterne sparringspartnere. Vi er vant til at håndtere sådanne situationer og vil derfor også gerne være med til at rådgive dig.

Når der generationsskiftes uden for familien, har køber og sælger modsatrettede interesser. Sælger ønsker en høj pris og betaling her og nu. Køber har derimod ofte ikke den fornødne egenkapital og ønsker derfor, at betalingen sker over længere tid. Sælger og køber er sjældent enige om virksomhedens værdi.

Finansiering af generationsskiftet
For at generationsskiftet kan gennemføres, kan det være nødvendigt for køber med lån fra eksterne långivere, eller at sælger i en periode lader en del af salgssummen blive i virksomheden.


Cookies meddelelse