
Garant-millionen
Garant-millionen støtter den nære natur
Naturen giver os ro, nærvær og overskud.
Med temaet "Den nære natur" støtter vi projekter, der giver flere mennesker adgang til grønne områder og naturoplevelser – tæt på, hvor de lever og bor.
Det kan være en stille plet i en travl by, en sti gennem mark og skov eller et fællesskab, der tager flere med ud i det fri.
Indstil et initiativ til en donation fra Garant-millionen
Sparekassen Kronjylland tager selv skridt mod en grønnere fremtid med etableringen af et 170 hektar stort skov- og naturområde ved Give. Området skal både gøre noget godt for klimaet og miljøet og give nye naturoplevelser til lokalbefolkningen. Med temaet ønsker vi at gøre lignende oplevelser mulige flere steder i landet.
Hvem kan indstille?
Er du garant i Sparekassen Kronjylland, kan du indstille et initiativ til at få del i Garant-millionen. Det er din mulighed for at få indflydelse.
Deadline for indstilling er mandag den 2. juni.
Hvad støtter vi?
Du kan indstille en forening, en lokal gruppe, et uformelt fællesskab – kun fantasien sætter grænser, bare det er nogen, der brænder for at gøre naturen mere nærværende for andre.
Vi vil helst støtte projekter og initiativer, hvor vi kan se, at donationen gør en konkret forskel. Det kan være:
- Etablering af nye grønne åndehuller
- Arrangementer og fællesskaber, der bringer flere ud i naturen
- Grønne initiativer i bymiljøer som blomsterenge og grønne tage
- Naturformidling – f.eks. via læringsforløb, QR-ruter eller apps
- Forbedret adgang til naturen gennem nye stier og lignende
- Bedre faciliteter som bålpladser, sheltere eller udkigspunkter
Når vi skal vurdere indstillingerne til Garant-millionen, ser vi også på, om I skaber en forandring i fællesskab, og om andre har mulighed for at være med.
3 ting du ikke vidste om naturen

Hvorfor har vi fokus på temaet "Tro på fremtiden"?
Verden står over for mange udfordringer, men der er heldigvis også mange, gode initiativer, der gør en positiv forskel – og vi kan alle kan gøre noget, der hvor vi er!Med denne runde af Garant-millionen vil vi støtte nogle af de mange lokale projekter, der giver tro på fremtiden.