Spær kort

Spær dit kort, hvis...

  • Du opdager betalinger, som du ikke selv har foretaget eller godkendt
  • Du har mistet dit kort
  • Dit kort blev stjålet
  • Du har mistanke om, at din pinkode er blevet afluret
  • Du har mistanke om, at andre bruger dit kortnummer

Spær dit kort hurtigst muligt via mobil- eller netbank
-  eller ring til os på tlf. 87 62 32 62. 

Udenfor vores åbningstid skal du ringe til Nets på tlf. 44 89 29 29 (døgnåben).

 

Spær dit NemID
Hvis du har mistet dit NemID nøglekort eller har mistanke om, at nogen misbruger det eller har adgang til det, skal du skraks spærre det.

Klik her, og se hvordan du spærrer dit NemID

 

Vil du gøre indsigelse? 

Hvis dit betalingskort er blevet misbrugt til køb eller betalinger, har du mulighed for at gøre indsigelse mod transaktionerne.
Læs mere om indsigelse her.

 

 

 

 

 

 

 

 

Indsigelser

I en række situationer har du mulighed for at gøre indsigelse mod betalinger på din konto. 

Det kan dreje sig om misbrug eller svindel, eller det kan være, du ikke har fået den vare, som du har bestilt og betalt via nettet. Når du gør indsigelse, kan vi muligvis hjælpe dig med at få pengene retur.
Husk altid at politianmelde, hvis kortet er tabt eller blevet stjålet. Du kan finde din politikreds her.

Du kan gøre indsigelse i en række situationer: 

  • Du kender ikke transaktionen
  • Du har bestilt en vare, som du ikke har modtaget
  • Du har annulleret et køb, men ikke modtaget tilbagebetaling
  • Det, du har købt, er ikke som beskrevet på købstidspunktet (det er for eksempel beskadiget, defekt, kopivare)
  • Der er hævet et andet beløb på dit kort end det, du har godkendt
  • Der bliver trukket ekstra beløb på din konto fra for eksempel hotel eller biludlejningsfirma, som du ikke kan acceptere
  • Du har opsagt dit abonnement, men pengene hæves stadig

Bemærk:
Før du gør indsigelse, skal du tage kontakt til forretningen for at undersøge, om problemstillingen kan løses direkte med den.

En indsigelse er gratis, hvis den er berettiget. En uberettiget indsigelse koster 500 kroner pr. transaktion. Derfor er det vigtigt, at du læser om regler, vilkår og dokumentkrav for indsigelser, før du laver en indsigelse. På Finans Danmarks hjemmeside kan du læse om regler for MasterCard, VISAkort og Dankort.
Vær opmærksom på, at forsøg på svindel kan medføre en politianmeldelse.

Du foretager din indsigelse digitalt med NemID. Det sikrer dig, at dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Klik herunder og start din indsigelse - du bliver ledt gennem processen.

Knap indsigelse


Har du spørgsmål - så kontakt os: 

Sparekassen Kronjylland

Kortindsigelser
Frankrigsvej 11
8450 Hammel
Mail til: kortindsigelser@sparkron.dk
Ring til: 87 62 32 62
  

 

 

Orientering til kunder, der laver indsigelse på en korttransaktion

Før du laver en indsigelse, bør du grundigt læse disse sider for at finde du af, hvad dine rettigheder er, og hvad det kræver af dig at lave en indsigelse.

Når du gør indsigelse på en transaktion, der er foretaget på dit kort, kan du forvente, at der sker følgende:

  1. Med enkelte undtagelser, afhængig af indsigelsesårsagen, vil dit kort blive spærret.

  2. Du vil blive orienteret om alle de oplysninger, vi har om transaktionen, herunder  forretningsnavn og tidspunkt for gennemførelsen af handlen

  3. Du vil blive afkrævet informationer om, hvordan du opbevarer dit kort og pinkode m.v.

  4. Sagsbehandlingen startes op.

  5. Afhængig af din indsigelse vil du blive afkrævet supplerende oplysninger.

  6. Med enkelte undtagelser vil transaktionsbeløbet blive tilbageført til din konto med fradrag af det beløb, der udgør din selvrisiko.

  7. Sagen sendes herefter til efterforskning.

    A
    Ved transaktioner gennemført i en forretning/pengeautomat ved fysisk læsning af kortet og indtastning af pinkode/underskrift vil efterforskningen medføre indhentning af  kameraovervågning og øvrige oplysninger fra forretningen/pengeautomaten, der kan kaste lys over sagen.

    B Ved transaktioner gennemført på internettet/postordre m.v. vil efterforskningen medføre indhentning af alle tilgængelige oplysninger på køber og om købet, herunder:
    Navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse, IP-adresse på købers PC og beskrivelse af, hvad der er købt og evt. forsendelsesoplysninger.

  8. Sagen afgøres. Hvis der er tale om en uberettiget indsigelse, vil indsigelsesbeløbet igen blive hævet på kontoen tillige med et gebyr for uberettiget indsigelse. Gebyrstørrelsen fremgår af prislisten.

  9. Med visse undtagelser vil sagen blive politianmeldt, hvis ikke det allerede er sket

 

 

Gode råd, når du handler på nettet

Køb på nettet er som hovedregel omfattet af samme regler, som når du handler fysisk i en butik. Alligevel er det som forbruger nødvendigt at være ekstra opmærksom, for du kan:

  • ikke se, hvilken forretning der reelt gemmer sig bag hjemmesiden
  • ikke se varen, før den er leveret
  • ikke se varen, før betalingen er gennemført

Herunder giver vi dig nogle tips til, hvad du skal være opmærksom på, før du gennemfører en handel på nettet:

Hvem er sælgeren?
Søg og find ud af mere om firmaet eller butikken du vil handle hos - har andre brugere gode eller dårlige erfaringer med butikken. Er der tale om en en legitim forretning. 

Har du fat i den rigtige vare?
Undersøg grundigt, om den vare, du er ved at købe, rent faktisk svarer til det du vil købe. Forretninger, der sælger deres varer på nettet, skal altid give oplysninger om varens væsentligste karakteristika. Husk at der findes mange kopivarer på nettet. Lad fornuften råde – hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det oftest også tilfældet.

Betaler du den rigtige pris?
Forretningen skal oplyse den samlede pris for varen, inkl. afgifter og leveringsomkostninger. Vær dog ekstra opmærksom på varer, som kommer langvejs fra. Her kan du blive mødt med krav om betaling af ekstra told-afgift. Måske er varen alligevel ikke så billig, som det ser ud til på hjemmesiden.

Forretningens salgs- og leveringsbetingelser
Husk altid at læse forretningens betingelser inden du accepterer dem, også for at sikre dig mod at indgå aftaler på de forkerte forudsætninger. Desværre er der et voksende antal forretninger, som anfører i deres betingelser, hvorvidt du binder dig til et abonnement ved din accept.

14-dages fortrydelsesretten
Når du handler på nettet, har du som hovedregel 14 dages fortrydelsesret. Bemærk dog, at fortrydelsesretten kan være en anden afhængig af, hvilket land du handler i. Vær opmærksom på, at hvis varen har været åbnet, kan det betyde, at du ikke kan få den fulde pris refunderet, når du gør din fortrydelsesret gældende.  Sidst men ikke mindst skal du med al sandsynlighed selv betale for returportoen. Du kan læse om fortrydelsesretten i forretningens betingelser.

Din reklamationsret
Du bør kunne læse på forretningens hjemmeside, hvordan du skal forholde dig til en eventuel reklamation. Også her skal du bl.a. være opmærksom på, at hvis varen skal sendes retur/til reparation, kan det være dig, der skal betale den ekstra porto. Læs forretningens betingelser, inden du køber, så ved du, hvordan du er stillet i tilfælde af reklamation.

Er din betaling sikret?
Forretningen skal informere på hjemmesiden, hvordan dine kortoplysninger bliver beskyttet.

Betal med kort
Hvis noget går galt, og du vil have mulighed for at gøre indsigelse mod forretningen, skal du have betalt med et betalingskort. På siden her kan du læse om dine muligheder for at gøre indsigelse.

Husk dokumentation for dit køb
Hver gang du handler på nettet, skal du gemme dokumentation på alle transaktioner, ordrebekræftelser, betalingskvitteringer og alt andet dialog, som har fundet sted mellem dig og forretningen via hjemmesiden eller via mail. Dokumentationen kan være altafgørende for dine muligheder for at gøre indsigelse.

HUSK at tilmelde dig Verified by Visa og MasterCard SecureCode - læs mere her. Verified by Visa og MasterCard SecureCode - læs mere her

 


Cookies meddelelse