Mastercard Standard Debit i genbrugsplast

Mastercard

Mastercard Standard Debit fremstilles nu af genbrugsplast

Som et skridt på vejen mod en mere bæredygtig udvikling bliver alle nye Mastercard Standard Debit-kort i Sparekassen Kronjylland nu fremstillet af genbrugsplast. Planen er, at andre korttyper følger trop.

Ifølge FN ender 8 millioner tons plastik hvert år i verdenshavene. I den sammenhæng fylder et betalingskort ikke meget, men det skal ikke være en undskyldning for ikke at gøre en forskel, hvor man kan. Derfor bliver alle nye Mastercard Standard Debit-kort i Sparekassen Kronjylland nu fremstillet i genanvendeligt plast.

”Vi ved godt, at vi ikke redder verdenshavene ved at indføre betalingskort i genbrugsplast. Men det er et skridt på vejen, og det handler om at gøre en forskel, hvor det er muligt,” fortæller Jan Mågård, Fagchef for Kort og selvbetjening i Sparekassen Kronjylland.

Flere ”grønne” kort på vej

I Sparekassen Kronjylland er omkring en tredjedel af alle udstedte betalingskort af typen Mastercard Standard Debit. De vil nu, i takt med at kunderne bestiller eller genbestiller nye kort, blive fremstillet i genbrugsplast.

”Der er en merudgift forbundet med at fremstille betalingskort i genbrugsplast, men med så mange kort tror vi på, at det gør en forskel at tænke mere miljøvenligt i denne sammenhæng,” fortæller Jan Mågård og tilføjer, at det ikke kommer til at koste ekstra for kunderne, at de nu kan betale med grøn samvittighed.

Planen er, at når de nye Mastercard Standard Debit-kort i genbrugsplast er rullet ud og prøvet af, vil andre korttyper følge trop.

Vil du have flere muligheder for at vælge grønt?

Bliv klogere på dine grønne muligheder i Sparekassen Kronjylland. Læs mere om vores grønne billån, der sikrer dig, der vælger en elbil, en lavere rente, og vores grønne boliglån til dig, der vil foretage energiforbedringer i din bolig.
Grønt billån
Lån til elbil
Bolig renovering
EnergiBoliglån
betalingskort
Sammenlign kort

Læs også

Kom i Djurs Sommerland til rabatpris!

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Nu er det snart tid til en tur i ruuuuuuutsjebanen, og vi glæder os til at møde dig og din familie! Søndag 21. september 2025 inviterer Sparekassen Kronjylland til kundedag i Djurs Sommerland til rabatpris. Sparekassens kunder har parken helt for sig selv.

Elbillån

Elbil

Trods boom i elbiler: Unge forventer at købe benzin- eller dieselbil

60 % af danskerne over 30 år forventer, at deres næste bil skal være en elbil. Hos de unge mellem 18 og 29 år er det under 30 %. Læs vores bud på, hvorfor de unge går mod strømmen - og læs om fordele og ulemper ved elbilen.

Plant et træ

Nyt skov- og naturområde

435.000 træer plantes i Bjerlev Krone

Der har været fuld knald på træplantningen på det seneste i vores nye skov- og naturområde øst for Givskud. Med hjælp fra 86 elever fra 3. og 4. klasser fra Firkløverskolen i Give og Givskud, har Dalgas nu snart plantet 435.000 træer i det nye Bjerlev Krone.

Garant-millionen

Her er de udvalgte: Otte initiativer får støtte fra Garant-millionen

Otte gode naturprojekter modtager støtte fra Garant-millionen. De gør alle noget særligt for at give mennesker bedre adgang til naturen – både når det handler om at beskytte, formidle eller skabe natur.