garant

Garanter får samlet udbetalt mere end 52 millioner kroner i rente af deres garantkapital for 2024. Udbetalingen sker 4. april.

Sparekassens 38.000 garanter har en række fordele - en af dem er forrentningen af deres garantkapital. 

Natten til 4. april 2025 får Sparekassens garanter indsat 3,5 procent i rente af deres garantkapital for 2024. I alt 52,2 millioner kroner bliver udbetalt og fordelt på de 38.000 garanters konti. 

Hvor ser jeg mit beløb?

Er du garant, vil du om morgenen 4. april kunne se, at renterne af din garantkapital er gået ind på din afkastkonto. Under dine kontobevægelser står renten som en overførsel fra det kontonummer, som din garantkapital har. På pensions- og børneopsparinger hedder overførslen "Renter".

Forrentning af garantkapital

Repræsentantskabet, der er valgt af garanterne, har fastsat forrentningen af garantkapitalen i 2024 til 3,5 procent. Det er sket med baggrund i Sparekassens forrentningspolitik for garantkapital.  

For at få rente af garantkapital for 2024 udbetalt, er det en forudsætning, at du var garant i 2024 og fortsat har en garantkonto.  

Garantsparekasse

Det er noget særligt at være garantsparekasse, og det giver os blandt andet mulighed for at støtte en lang række foreninger og frivillige tiltag - for eksempel gennem støtte fra Garant-millionen. Vi har også mulighed for at tænke langsigtet og investere tid i at fokusere på langvarige gode relationer med både vores kunder og medarbejdere.

Det er ikke mindst vores 38.000 garanter, der gør det muligt. Tak til hver og en for opbakningen.

Øvrige kontante fordele, hvis du er SparKron Garant:

  • Ét gratis VISA/Dankort* eller Mastercard Standard Debit
  • Ét gratis Mastercard standard
  • 50 procent rabat på øvrige Mastercards
  • 1.000 kroner i rabat på dokumentgebyr på boligkredit
  • 750 kroner i rabat på dokumentgebyr på øvrige lån og kreditter
  • 1.000 kroner i rabat på håndteringsgebyr på Totalkredit boligsager
  • Ingen stiftelsesgebyr på kredit til SparKron Ung
  • Gratis testamente vurdering - Se mere her
  • Adgang til tusindvis af rabatter i butikker og webshops via Visma Logbuy
  • Rabat på oplevelser

*gælder kun private kunder

Vi tilbyder også private SparKron Garanter forskellige konti, som hver især har sine fordele:

  • SparKron Løn
  • SparKron Ung
  • SparKron Opsparing

Du finder information om de forskellige kontis renter her

Til SparKron Løn og SparKron Ung kan du få tilknyttet en kredit med konkurrencedygtige renter. Kredit gives på baggrund af almindelig kreditgivning.

Læs om at blive garant og SparKron Garant

Garantkapital er risikovillig kapital

Garantkapital er såkaldt ansvarlig kapital og indgår i Sparekassens egenkapital. Indskud er derfor at betragte som risikovillig kapital. Du bør derfor tage imod tilbuddet om rådgivning, inden du investerer i garantkapital.

Læs også

Familie i køkken

Betaling

Nye betalingsanbefalinger til borgere og virksomheder

Nationalbanken har offentliggjort en opdatering af sine anbefalinger til borgere og erhvervsdrivende inden for betalinger. Anbefalingerne har fokus på offline-funktionen i betalingskort, betaling via kontooverførsler, og at man som borger har forskellige kort og kontanter til rådighed.

Garant-millionen

Garant-millionen støtter kampen mod spilafhængighed

En halv million danskere har et problematisk forhold til spil – mere end 30.000 har alvorlige spilleproblemer. Vi ser, hvordan ludomani rammer både den enkeltes økonomi og hele familien. Derfor støtter Garant-millionen nu tiltag, der bidrager til at bekæmpe spilafhængighed.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har landets mest tilfredse kunder

Både på privat og erhverv ligger Sparekassen Kronjylland igen helt i top. Den største og mest valide undersøgelse af danske bankkunders tilfredshed er netop offentliggjort, og her ligger Sparekassen Kronjylland endnu engang helt i top på både privat og erhverv. Det er tredje år i træk, at sparekassens privatkunder er de mest tilfredse, og andet år i træk at det samme gælder erhvervskunderne.

Vi øger trygheden ved Apple Pay og Google Pay

Konti

Erhverv får udskiftet Dankort og Visa/Dankort

På lige fod med øvrige pengeinstitutter skal vi udskifte vores erhvervskunders Dankort og Visa/Dankort med et andet kort. Er du erhvervskunde med et af de nævnte kort, skal du derfor benytte det nye kort fra oktober.