Værd at vide

Kontaktløs betaling op til 350 kroner uden kode

 

Du skal ikke længere indtaste din PIN-kode, når du betaler kontaktløst for op til 350 kr - det gælder nu også Mastercard.

Det er nu endnu nemmere at benytte kontaktløse betalinger. Beløbsgrænsen for kontaktløse betalinger uden PIN-kode er nemlig blevet sat op fra 200 til 350 kroner for Visa/Dankort, Dankort og Mastercard.. Mastercard er i april 2018 fulgt med den nye grænse.

- Med den nye grænse slipper man for at skulle indtaste sin PIN-kode i otte ud af 10 betalingssituationer ved kassen. Vores erfaringer bekræfter, at det ikke er på bekostning af sikkerheden – faktisk mindskes risikoen for at få afluret sin PIN-kode og efterfølgende stjålet sit kort, når man slipper for at indtaste sin PIN-kode ved mindre køb, siger Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.

Du vil af sikkerhedsmæssige årsager fortsat lejlighedsvist blive bedt om at indtaste din PIN-kode ved køb under beløbsgrænsen.