USA – RENTENORMALISERINGEN VENTES AT FORTSÆTTE

I USA har opsvinget været godt i gang seks år i træk. Nøgletallene den seneste måned indikerer, at væksten er fortsat på ca. 2-2½ procent (årlig vækst) i 4. kvartal. Erhvervstilliden (målt ved ISM) i USA steg i december til indeks 57,2 i servicesektoren og 54,7 i fremstillingssektoren. Det indikerer pæn vækst i kvartalet, specielt i servicesektoren, da indeks 50 er grænsen mellem tilbage- og fremgang. Samtidig var erhvervstillidsindikatorer for de enkelte stater opløftende. Samlet giver det indtryk af en økonomi, som har sluttet 2016 særdeles godt af.

Den stigende økonomiske aktivitet i 4. kvartal træk en solid fremgang i beskæftigelsen. Beskæftigelsen er steget med ca. 180.000 personer om måneden i gennemsnit over det sidste år. Det er et godt stykke over det underliggende potentiale fra en voksende befolkningsstørrelse. Det har medvirket til, at ledigheden er faldet, dog med månedlige udsving. I december var ledigheden uændret 4,7 procent. Presset på arbejdsmarkedet er begyndt at vise sig i tiltagende lønvækst, som over tid vil medføre, at inflationen bliver større. Den gunstige udvikling på arbejdsmarkedet gør sammen med tiltagende lønvækst, at vi fortsat venter, at den amerikanske centralbank, Fed, vil hæve renten tre gange i løbet af 2017.

Hvad vil Donald Trump?

Fredag 20. januar indtræder Donald Trump som præsident i USA. Det kan forhåbentlig give lidt mere klarhed over, hvad han vil som præsident. Markedet forventer skattelettelser og investeringer i infrastruktur, hvilket ventes at løfte væksten yderligere på kort sigt. Det har sammen med gode nøgletal medvirket til at løfte aktierne, siden Trump vandt præsidentvalget. Den nuværende lave arbejdsløshed betyder dog, at en mere ekspansiv finanspolitik vil presse inflationen yderligere op.

Det er meget usikkert, hvilke beslutninger Trump vil tage i forhold til frihandel. Han truer fortsat specifikke bilfirmaer med importtold, hvis de placerer nye fabrikker i Mexico frem for i USA. Samtidig er han raget uklar med Kina omkring Taiwan og valuta. Trump anklager Kina for bevidst at holde værdien af deres valuta lav i forhold til dollaren. Det på trods af at Kina de sidste par år har brugt af deres valutareserve for at undgå for kraftige fald i valutaen! Anklagen havde været mere relevant for 5-10 år siden. Målet for Trump er formentlig at presse Kina til en eller anden form for aftale. Risikoen er selvfølgelig, at fronterne bliver skærpet yderligere.

Den kommende præsident har lovet Storbritannien, at de hurtigt kan få en frihandelsaftale, når de forlader EU. Det til trods for at det normalt tager lang tid at få den type aftaler udarbejdet. Det vil gavne Storbritannien i en tid, hvor risikoen for en hård afsked med EU er betydelig. Bliver det en hård afsked, er det et farvel til det indre marked om godt to år. Storbritannien ventes nemlig at aktivere artikel 50 til marts, og derefter gælder de eksisterende regler i to år. Et farvel til det indre marked vil betyde relativt mindre handel med resten af EU-medlemslandene. Det udgør til den tid en risiko for væksten i Storbritannien og i mindre grad også for fastlands Europa. Knap 45 procent af Storbritanniens vareeksport går til de 27 andre EU-medlemslande, mens knap 15 procent sendes til USA. Omtrent 7 procent af de andre 27 medlemslandes vareeksport sælges til Storbritannien.

Cheføkonom

Anders Høyer
ah@sparkron.dk
+45 89 12 24 05
+45 26 87 92 82

Uddannet Cand.oecon fra Århus Universitet med fokus på makroøkonomi, finansiering og statistik.
Tidligere ansat som chefkonsulent i Finansministeriet. Her arbejdede han blandt andet med konjunkturprognoser, konsekvensberegninger af økonomisk politik, og havde ansvaret for det overordnede samfundsøkonomiske forløb i 2025-planen.

Har undervist både på Århus Universitet og på Copenhagen Business School.


Cookies meddelelse