Ansvarlige investeringer

Investering

3 kategorier, du skal kende, når du vil investere dine penge bæredygtigt

Bæredygtige investeringer er blevet det nye sort. Men hvad skal du vide, hvis du vil sikre, at dine penge bliver investeret bæredygtigt? Få svaret her.

Danskernes interesse for bæredygtige investeringer er stigende. Ca. 30 procent af alle nye investeringskroner i 2021 er investeret i en bæredygtig fond, og siden sommeren 2020 er der kommet 12 nye grønne investeringsfonde til. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark.

3 kategorier, du skal kende, når du vil investere bæredygtigt

Nye EU-regler fra marts 2021, kræver, at alle investeringsprodukter skal inddeles i tre kategorier alt efter deres tilgang til bæredygtighed. De tre kategorier hedder henholdsvis artikel 6, 8 og 9 og gør det muligt at sammenligne investeringsprodukter på tværs.

Artikel 6: Ansvarlige investeringer og minimumshåndtering af bæredygtighed

Artikel 6-produkter skal følge forvalterens politik for ansvarlige investeringer. I Sparekassen Kronjylland følger vi Finans Danmarks anbefaling for minimumshåndtering af bæredygtighed og ansvarlige investeringer. Det betyder blandt andet, at vi ikke investerer i kontroversielle våben såsom kemiske og biologiske våben.

Artikel 8: Bæredygtighed er en del af investeringsprocessen

I artikel 8-fonde bliver bæredygtighed inddraget i selve investeringsprocessen. Det betyder, at selskaberne bliver vurderet i forhold til klimapåvirkning, selskabsledelse, relevante miljøaspekter og sociale aspekter – både i selskabet og hos deres leverandører. Alle SparKron Invest-fondene er artikel 8-produkter.

Artikel 9: Der er sat konkrete mål for bæredygtighed

Artikel 9-fonde har konkrete bæredygtighedsmål, som de skal leve op til på linje med afkast. Derudover skal selskaberne i fondene leve op til princippet om ”do no significant harm”, hvilket betyder, at de bæredygtige mål ikke må opnås på bekostning af for eksempel miljøet eller sociale forhold.

Kig også efter globusser, bogstaver og svanemærket

I tillæg til artikel-kategoriseringen findes der en række andre mærkninger og kategorier, der fortæller noget om de enkelte fondes arbejde med bæredygtighed.

Bæredygtighedsglobusser

Ratingbureauet Morningstar uddeler bæredygtighedsglobusser ud fra en rangering af alle investeringsfonde i Europa, og der uddeles op til fem globusser, hvor fem er bedst. Ratingen fortæller, i hvor høj grad selskaberne i en fond indarbejder bæredygtighed i deres forretningsmodel.

Fra AAA til CCC

Ratingbureauet MSCI vurderer fonde på en skala fra AAA til CCC, hvor AAA og AA er fonde med virksomheder, der har en stærk forvaltning af bæredygtighed. A, BBB og BB er fonde med virksomheder, der har en gennemsnitlig forvaltning af bæredygtighed, mens B og CCC er fonde med virksomheder, der ikke håndterer bæredygtighed godt nok.
Du kan se MSCI’s bæredygtighedsrating af forskellige fonde på www.msci.com/our-solutions/esg-investing/esg-fund-ratings

Svanemærket

Svanemærkede investeringsfonde skal leve op til 25 krav, der blandt andet betyder, at de aktivt skal forsøge at påvirke selskaberne, der investeres i, til at blive endnu mere bæredygtige. Derudover skal mindst halvdelen af fondens investeringer være i virksomheder med en god bedømmelse i en bæredygtighedsanalyse, ligesom der er en lang række brancher, som fonden ikke må investere i. Typisk vil Svanemærkede fonde kunne opnå en artikel 8- eller artikel 9-mærkning.

Læs mere om, hvordan vi i Sparekassen Kronjylland arbejder med at bringe bæredygtighed ind i vores investeringsprodukter: sparkron.dk/investering/raadgivning/ansvarlige-investeringer 

Dette er markedsføringsmateriale. Vi gør opmærksom på, at investering ikke er uden risiko. Oplysningerne kan ikke betragtes som investeringsrådgivning, og derfor opfordrer Sparekassen Kronjylland til, at man søger individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Vær opmærksom på, at eventuelt angivet historisk afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidige afkast eller kursudvikling. Materiale, som fremgår af Sparekassen Kronjyllands hjemmeside skal ikke fortolkes eller opfattes som tilbud om investeringsrådgivning eller investeringsservice til personer hjemmehørende eller bosiddende i USA eller Canada.

Læs også

Aars og Løgstør

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner to afdelinger i Himmerland

Himmerland får nu en ny lokal sparekasse, når Sparekassen Kronjylland om kort tid åbner hele to afdelinger i landsdelen. De nye afdelinger åbner i Aars og Løgstør, og i spidsen for dem står en lokal finansprofil.

Bliv klogere på elbiler

Gratis arrangement

Sæt strøm til drømmen - bliv klogere på elbiler

Overvejer du elbil eller er du bare nysgerrig på elbilmarkedet? Så kom med til ’Sæt strøm til drømmen’ – et gratis aftenarrangement fyldt med inspiration, indsigt og lavpraktiske svar på dine elbil-spørgsmål. Find et arrangement nær dig her.

Medarbejdere i Sparekassen Kronjylland

Karriere

Er du vores nye kollega?

På udkig efter nyt job i 2026? Flere nye kunder banker på vores dør – og derfor har vi lige nu flere ledige stillinger både i vores kundevendte afdelinger og vores stabe. Se alle vores ledige stillinger her.

Bolig fornyelse

Skab overblik

Økonomisk overblik med en budgetkonto

Med en budgetkonto og et årsbudget for familiens økonomi, kan du skabe et godt overblik over, hvad du bruger dine penge på - og dermed have styr på udgifterne.