Renteprognose

• Folketinget har besluttet, at den danske krone skal være fastlåst over for euroen. Det betyder, at Nationalbanken i Danmark sætter en rente, der er tæt på renten fra den europæiske centralbank, ECB.
• Den europæiske centralbank har et mål om at sikre en inflation tæt ved to procent.
• Da inflationen steg markant og var langt over to procent, valgte ECB at hæve renten for at dæmpe efterspørgslen i økonomien.
• Den højere rente skulle gerne få færre personer til at låne penge til forbrug f.eks. til bilkøb, og det bliver dyrere for virksomheder at låne til deres investeringer. Hermed falder efterspørgslen i økonomien. Lavere efterspørgsel skal så få priserne til at stige mindre - dvs. få inflationen ned igen.
• Når centralbankerne ændrer deres ledende rente, påvirker de alle renterne ude i økonomien. Det er f.eks. derfor, at renten på realkreditlån og statsobligationer er steget.
• Man kan sige, at centralbanken hæver prisen på penge, på samme måde som prisen på alt andet også stiger.

Inflationen i eurozonen er faldet til omtrent 2 procent, hvilket er den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning. Markedet forventer, at inflationen vil stabilisere sig på dette niveau over det næste år. Vores modeller peger på en betydelig sandsynlighed for at inflationen kommer længere ned, hvorved ECB skal sænke renten mere end ventet.

• Den vigtigste årsag er, at lønvæksten er faldet markant. Lavere lønvækst betyder en mindre stigning i omkostningerne for virksomhederne, men også en lavere vækst i efterspørgslen (vanskeligere at hæve priser).
• Den lavere inflation gør, at lønkravet er faldet for at opretholde en given realløn. Det har mindsket lønvæksten. Men samtidig så har den lave økonomiske vækst mindsket efterspørgslen efter arbejdskraft. Det store internationale konkurrencepres på industrien (primært fra Kina) dæmper også lønvæksten i industrien, hvilket påvirker det generelle lønkrav. Indikatorer underbygger dette. I Indeeds opgørelse af løn i jobopslag er lønvæksten faldet til 2½ procent og i ECBs opgørelse over udviklingen i overenskomster er lønvæksten for 1. kvartal 2026 faldet til 1¾ procent. Det er lavt, og på niveau med tiden før covid.
• Energipriserne er faldet og fortsat på vej ned. Det påvirker inflationen direkte, men vil gradvist også påvirke øvrige priser igennem lavere produktionsomkostninger. Opstillingen af vedvarende energi går hurtigere end ventet.
• Forsyningsproblemerne, der har holdt vareinflationen høj, er nu nærmest vendt på hovedet, og mange virksomheder har for store lagre. Fragtrater og mange råvarepriser er faldet væsentligt. Det vil dæmpe prisen på mange varer og tjenester.
• Kina har haft en voldsom opbremsning på boligmarkedet. Det har medført faldende producentpriser i Kina og politisk støtte til udvidelse af industrikapaciteten. Det påvirker global inflation (og renter) negativt.

Trods svag vækst har arbejdsmarkedet holdt stand, men flere indikatorer peger på, at der er risiko for stigende ledighed i Frankrig og Tyskland. Dette er ikke ventet af markedet, og sker det, kan det få inflationen – og dermed renterne – til at falde væsentligt.

Vi mener der er større risiko for recession i USA i 2025, end hvad markedet tror. Det vil også påvirke den globale inflation.

Væksten har haltet i europæisk økonomi. Lavere energipriser og renter kombineret med lempelig finanspolitik i Tyskland burde gø

Der vil dog stadig være nogle forhold der holder Europæisk økonomi tilbage, der gør, at væksten ikke bare eksploderer i sådan en grad, at renterne pludselig skal op. Tyskland kæmper med høje energipriser, hård konkurrence fra Kina og strukturelle udfordringer. Italien tilbageruller et stort stimuleringsprogram af byggebranchen, mens Frankrig døjer med svag konkurrenceevne og en uholdbar finanspolitik, som skal strammes.

• Husholdningerne i Europa har en forholdsvis høj løbende opsparing. Vælger de at bruge en større andel af deres indkomst kan det understøtte den økonomiske aktivitet.
• Der er flere tegn på at lønvæksten er aftaget, men statistikken er usikker. Viser det sig, at lønvæksten ikke er faldet er den stadig på et niveau som medfører en inflation over 2 procent.
• En ny alvorlig energikrise kan løfte inflationen igen.

• Inflationen kan potentielt godt falde markant mere end hvad markedet venter.
• Hvis ledigheden stiger i Europa vil renten formentlig blive sænket mere end ventet i denne prognose.
• Husholdningernes inflationsforventninger er faldet markant. Det kan trække mere ned i lønvæksten og dermed inflationen end ventet.