Aktionærrettigheder

Investering

Rettigheder for aktionærer 

Regler i EU (aktionærrettighedsdirektivet) har udvidet aktionærernes rettigheder ved investering i selskaber, der har hjemsted i EU, eller hvor aktien er optaget til handel inden for EU.

Formålet

Formålet med reglerne er at skabe en tættere forbindelse mellem udstedere og deres aktionærer. Den tættere forbindelse skal blandt andet opnås ved, at aktionærerne informeres om deres rettigheder, og hvordan de kan udnyttes.

Brev om generalforsamling

Udover de informationer, du som aktionær allerede modtager i dag omkring afkast, ændringer i aktieforhold, diverse tilbud samt afregninger, modtager du også en meddelelse, når et selskab holder generalforsamling. Meddelelsen er en generel orientering, som skal minde dig om din rettighed til at deltage i og stemme ved generalforsamlinger.
Meddelelsen modtager du i din netbank eller e-Boks. Hvis du modtager breve i netbank, kan du tilmelde dig en beskedservice, så du får en sms eller mail, når der ligger en ny besked i netbanken. Vil du se, hvordan du tilmelder dig, så følg vejledningen ”Beskedservice – tilmelding og ændring” under Netbank her.

Sådan stemmer du

Hvordan du skal stemme afhænger af, om det er danske eller udenlandske aktier.

  • For danske aktier skal du stemme via Aktionær- eller Investorportalen og det er pt. gratis.
  • For udenlandske aktier kan du for størstedelen afgive din stemme via netbanken mod et gebyr. På visse markeder er det dog ikke muligt at stemme elektronisk. Her kan du få registreret dit ejerskab og dermed ret til fysisk at deltage på en generalforsamling mod gebyr. For registrering kontakt ufonds@sparkron.dk.

Der er naturligvis fortsat ikke noget krav om, at du skal deltage og stemme, men med ændringerne bliver det lettere for dig at holde øje med, hvornår du som aktionær kan få indflydelse.

Læs også

Familie i køkken

Betaling

Nye betalingsanbefalinger til borgere og virksomheder

Nationalbanken har offentliggjort en opdatering af sine anbefalinger til borgere og erhvervsdrivende inden for betalinger. Anbefalingerne har fokus på offline-funktionen i betalingskort, betaling via kontooverførsler, og at man som borger har forskellige kort og kontanter til rådighed.

Garant-millionen

Garant-millionen støtter kampen mod spilafhængighed

En halv million danskere har et problematisk forhold til spil – mere end 30.000 har alvorlige spilleproblemer. Vi ser, hvordan ludomani rammer både den enkeltes økonomi og hele familien. Derfor støtter Garant-millionen nu tiltag, der bidrager til at bekæmpe spilafhængighed.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har landets mest tilfredse kunder

Både på privat og erhverv ligger Sparekassen Kronjylland igen helt i top. Den største og mest valide undersøgelse af danske bankkunders tilfredshed er netop offentliggjort, og her ligger Sparekassen Kronjylland endnu engang helt i top på både privat og erhverv. Det er tredje år i træk, at sparekassens privatkunder er de mest tilfredse, og andet år i træk at det samme gælder erhvervskunderne.

Vi øger trygheden ved Apple Pay og Google Pay

Konti

Erhverv får udskiftet Dankort og Visa/Dankort

På lige fod med øvrige pengeinstitutter skal vi udskifte vores erhvervskunders Dankort og Visa/Dankort med et andet kort. Er du erhvervskunde med et af de nævnte kort, skal du derfor benytte det nye kort fra oktober.