Investeringer
Investeringer handler i bund og grund om afkast, men i Sparekassen Kronjylland har vi tre investeringsprodukter, hvor der udover afkast også er fokus på at fremme miljømæssige eller sociale karakteristika:
Snak bæredygtighedspræferencer med din rådgiver
I vores investeringsrådgivning skal du sammen med din rådgiver drøfte dine bæredygtighedspræferencer i forhold til dine investeringer. Det gælder, uanset om du vil investere en større eller mindre sum.
Vi har en bred vifte af samarbejdspartnere, som er forpligtet til at integrere bæredygtighed i deres investeringsanalyser og beslutningsprocesser, og som arbejder aktivt med at indarbejde bæredygtighedsforhold i deres investeringer.
Bliv klogere på, hvad vi bruger dine svar til, og hvad de forskellige begreber betyder.
Har du fortalt os, hvor meget bæredygtighed skal fylde i dine investeringer?
Når vi taler investering med dig, skal vi spørge til dine præferencer og forventninger til bæredygtighed i dine investeringer. Det er et lovkrav.
Men hvis du ikke har talt investering med os indenfor det seneste år, så har du måske ikke fortalt os, hvor meget bæredygtighed skal fylde i dine investeringer.
Det vil vi gerne opfordre dig til at gøre. Kontakt din rådgiver for at få afdækket bæredygtighedspræferencerne i din investeringsprofil.
Hvad er ESG?
ESG står for ”Environmental” (miljø),”Social” (sociale forhold) og ”Governance” (selskabsledelse). Som virksomhed kan man indberette ESG-nøgletal i sin årsrapport og dermed vise, hvordan man arbejder med bæredygtighedsforhold.
Environmental – miljø- og klimaforhold
E’et handler om at minimere virksomhedernes negative påvirkning af miljø og klima. Mange virksomheder gør en aktiv indsats for at mindske deres klimaaftryk og nedbringe deres CO2-udledning. Men E’et kan også handle om at genbruge affald, hjælpe biodiversiteten på vej eller undgå farlige udslip af gift eller spildevand.
Social – ordentlige forhold på arbejdspladsen
S’et handler om sociale forhold. At man ikke bruger børnearbejde, at der er ordentlige løn- og arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen. Ikke bare virksomheden selv, men også hos underleverandører. S’et dækker også beskyttelse af persondata og forbrugerbeskyttelse.
Governance – nej tak til bestikkelse og korruption
G’et handler om at sikre god ledelse, sige nej til bestikkelse og korruption og sikre, at der er en fair sammensætning af bestyrelsen. Det handler også om at have styr på sine skatteforhold og ikke deltage i tvivlsomme skattekonstruktioner.
Hvorfor stiller I så mange spørgsmål?
Når du taler investering med os, vil du opleve, at vi spørger til dine præferencer og forventninger til bæredygtighed i dine investeringer.
Vi spørger blandt andet til, hvor meget bæredygtighed skal fylde i dine investeringer, og i hvor høj grad dine investeringer skal placeres i virksomheder, der tager hensyn til klima og miljø, f.eks. ved at reducere deres CO2-udledning, samt sociale og samfundsmæssige forhold som ligeløn, ligestilling og overholdelse af menneskerettigheder. Det gør vi for at kunne give dig investeringsforslag, der matcher dine præferencer og behov bedst muligt.
Ud fra dine svar vurderer vi din holdning til bæredygtighed i dine investeringer som værende lav, middel, høj eller meget høj. Du skal være opmærksom på, at dette er en samlet vurdering af dine præferencer og holdninger. Selvom du f.eks. svarer, at du i meget høj grad ønsker, at bæredygtige mål skal indgå i din investering, så er det altså ikke sikkert at den samlede vurdering lander på et forslag, der afspejler denne enkeltstående præference.
Disse oplysninger skal ikke betragtes som et tilbud eller opfordring til at købe eller sælge værdipapirer eller investeringsbeviser. Endvidere kan oplysningerne ikke betragtes som investeringsrådgivning, hvorfor brugerne opfordres til at søge individuel rådgivning om egne investeringsmæssige og dertil knyttede forhold. Der gøres opmærksom på, at historiske afkast og kursudvikling ikke kan betragtes som en garanti for fremtidig kursudvikling og afkast, da investeringsbevisernes værdi enten kan stige eller falde.
