Aktiesplit - hvordan og hvorfor?

Et aktieselskab kan vælge at splitte sine eksisterende aktier op, så der bliver flere af dem, samtidig med at aktiernes værdi reduceres tilsvarende. Virksomhedens markedsværdi forbliver altså den samme. Et sådant aktiesplit lavede Novo Nordisk i september 2023. Her blev hver enkelt Novo Nordisk-aktie splittet i to – og værdien af hver aktie blev halveret.

Lad os for nemheds skyld kalde en aktie for Y og sige, at den har en kurs på 100 kroner. Aktieselskabet bag Y vælger nu at lave et aktiesplit i forholdet 1:2. Det betyder, at dit antal af Y-aktier bliver fordoblet, samtidig med at aktiekursen bliver halveret til 50 kroner. Havde du inden aktiesplittet 10 Y-aktier, havde du aktier for en samlet værdi af 10 x 100 kroner = 1000 kroner. Efter splittet er resultatet det samme, men regnestykket hedder blot 20 x 50 kroner.

Forskellige split – også omvendt aktiesplit

Ved et aktiesplit splittes der ikke altid i forholdet 1:2. Splittet kan for eksempel også ske i forholdet 1:5 (som Vestas fx tidligere har gjort) eller 1:10 (som fx Sydbank engang har gjort). Det sker ikke så ofte, men det er også muligt at lave et omvendt aktiesplit – altså et aktiesplit, hvor dit antal af aktier falder, samtidig med at aktiekursen tilsvarende stiger. Sker der for eksempel et 5:1-aktiesplit af din oprindelige aktiebeholdning ovenfor på 10 Y-aktier, så har du efter splittet stadig aktier for en værdi af 1000 kroner. Nu er de bare fordelt på ikke 10, men 10:5 = 2 aktier til en aktiekurs på 500 kroner.

Men hvorfor?

Et aktieselskab kan eksempelvis få lyst til at lave et omvendt aktiesplit, hvis selskabets aktier er faldet meget i kurs og måske risikerer at falde til ganske få kroner eller måske ligefrem ører. Her samler aktieselskabet altså flere aktier til én og ganger tilsvarende aktiekursen op og undgår derved en alt for lav aktiekurs. På den måde opnår de en kurs, som måske åbner op for et endnu større investeringspublikum. 

Omvendt kan en af grundene til, at et selskab laver et traditionelt aktiesplit, hvor kursværdien bliver sænket, være, at selskabet har oplevet store kursstigninger, der har givet deres aktie en meget høj kurs. Det kan potentielt udelukke nogle købere. Et ofte omtalt eksempel på en aktie, der aldrig er blevet splittet, er A-aktien fra den amerikanske forretningsmand Warren Buffets selskab Berkshire Hathaway. Denne aktie har i skrivende stund en aktiekurs på mere end 556.500 - nej, ikke kroner, men amerikanske dollars! Det er altså dét, du skal betale for at erhverve dig en enkelt af disse aktier, og det sætter naturligvis en begrænsning for, hvor mange der har råd til at være med.

Aktierne har samme værdi

Et aktiesplit ændrer altså i sig selv ikke på en akties værdi. Lidt ligesom, hvis du har en lagkage. En lagkage bliver hverken større eller mindre, når du skærer den ud i flere, men mindre stykker – eller omvendt. Og du får heller ikke mindre kage på din tallerken, hvis du får to stykker – i stedet for ét af dobbeltstørrelse. Det spændende bliver så, om dem, der kunne få lyst til at spise kagestykket, synes den nye portionsstørrelse, er blevet lidt bedre eller dårligere end den gamle – eller om appetitten ikke har ændret sig. Dermed sagt, at aktiekurser både kan falde og stige – og ingen af delene – i forbindelse med et aktiesplit.