investering

Beskatning af værdipapirer

Udbytte fra udenlandske værdipapirer

Modtager du udbytte fra udenlandske værdipapirer, bliver der automatisk tilbageholdt skat efter skatteregler i de enkelte selskabers hjemlande. I enkelte lande kan denne skat reduceres, hvis Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende land. Det kan du læse mere om nedenfor.

Bemærk, at Sparekassen Kronjylland ikke rådgiver om tilbagesøgning af udbytteskat.
Svenske og amerikanske værdipapirer
Sparekassen tilbyder, at du kan få reduceret skat på udbytte af værdipapir, der er handlet og er udstedt i Sverige og USA. Reduktionen medfører, at din skat i Sverige og USA som udgangspunkt reduceres fra 30 % til 15 % og tilbageholdes automatisk ved udbyttebetalingen.

Denne service dækker personer og virksomheder, som har bopæl og er fuldt skattepligtige i Danmark og tilbydes kun værdipapirer, som opbevares i det land, som de er udstedt i.

For at opnå reduceret skat skal du have indleveret nødvendig legitimation samt oplysninger om din skattepligt. Som virksomhed skal du derudover også indlevere en overenskomsterklæring eller W8-BEN/W8-BEN-E.

Denne service er gratis.
Udenlandske værdipapirer opbevaret ved Euronext Securities (VP Securities Denmark)

Hvis du ejer et finsk eller svensk værdipapir, som er udstedt via og opbevaret hos Euronext Securities, foretages der ikke automatisk reduktion af udbytteskatten.

Det er dog muligt at få en skattereduktion for finske aktier fra 35 % til 15 % og for svenske aktier fra 30 % til 15 %. I praksis er dette pt. kun gældende for Nordea-aktien og Sampo-aktien, som er finske selskaber. For at opnå skattereduktionen er det dog nødvendigt, at du udfylder og indleverer relevant dokumentation. Derudover er det et krav, at du har bopæl og er fuldt skattepligtig i Danmark.

Ønsker du at blive tilmeldt denne service og opnå skattereduktion, skal du kontakte din rådgiver, der kan hjælpe med tilmelding.

Øvrige udenlandske værdipapirer

Den reducerede udbytteskat tilbydes udelukkende for ovenstående nævnte lande og værdipapirer.

Relevante dokumenter for dokumentation af skatteforhold

Herunder finder du de dokumenter, som er relevante, hvis du er omfattet af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Sverige, USA og Finland.

Sverige, USA og Finland:

Kundeskema Privat

Kundeskema Erhverv

Kundeskema Foreninger

USA for virksomheder:

Overenskomsterklæring (Treaty Statement) - for ApS og A/S

Erklæring vedr. amerikanske skatteforhold - W8-BEN - Privat (for enkeltmandsvirksomheder)

Erklæring vedr. amerikanske skatteforhold - W8-BEN - Erhverv (for I/S, P/S, foreninger, fonde og selvejende institutioner)

Finland:
Investor-egenerklæring for erhverv
Investor-egenerklæring for privatpersoner

Læs også

Kort fortalt 2025

Om Sparekassen

Årsregnskab 2025

2025 var et rigtig godt år for Sparekassen Kronjylland. Vi fortsatte de seneste mange års stærke vækst og blev af analysebureauet EPSI igen kåret til at have de mest tilfredse kunder – både private og erhverv.

Garant-millionen støtter fællesskaber for alle

Garant-millionen

Garant-millionen støtter fællesskaber for alle

Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab. Med temaet ”Fællesskaber for alle” støtter Sparekassen Kronjylland foreninger og initiativer, der arbejder for at åbne fællesskabet for flere – uanset forudsætninger.

Aars og Løgstør

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland åbner to afdelinger i Himmerland

Himmerland får nu en ny lokal sparekasse, når Sparekassen Kronjylland om kort tid åbner hele to afdelinger i landsdelen. De nye afdelinger åbner i Aars og Løgstør, og i spidsen for dem står en lokal finansprofil.

Bliv klogere på elbiler

Gratis arrangement

Sæt strøm til drømmen - bliv klogere på elbiler

Overvejer du elbil eller er du bare nysgerrig på elbilmarkedet? Så kom med til ’Sæt strøm til drømmen’ – et gratis aftenarrangement fyldt med inspiration, indsigt og lavpraktiske svar på dine elbil-spørgsmål. Find et arrangement nær dig her.