Henry har været kunde i Sparekassen i 90 år
”Du skal have så mange penge på lommen, at du kan tage rutebilen hjem og have cyklen med”.
Sådan lød beskeden fra Henry Bugge Laursens far, da Henry var barn i slutningen af 1930’erne og skulle med cykel fra hjemmet i Kærby og eksempelvis til gymnastik. Det var planen, at Henry skulle cykle hjem igen. Men man vidste jo aldrig, hvad der kunne ske, så det var altid klogt med lidt ekstra penge på lommen, mente hans far.
Den læring tog Henry til sig, og den er blevet meget betegnende for, hvordan han har levet sit indtil nu 97 år lange liv. Der skal altid været en økonomisk buffer, hvis der sker noget uventet.
Sparebøsse, bankbog og protokol
Henry har været soldat under to forskellige konger, drevet landbrug med fedekalve, malkekvæg og svin i Hvidsten og været 2. karl på en gård i Linde dengang, årslønnen for sådan et arbejde var 1.200 kroner. Da hukommelsen er knivskarp, kan Henry huske historier fra længe inden, der var tænkt over eksistensen af dig og mig.
Blandt andet kan han huske en masse om de sparekasser og banker, der gennem tidens løb har haft til huse i Mariager, hvor han selv bor. Han blev kunde i byens sparekasse, da han var syv år gammel. Det betyder, at han for nylig kunne markere intet mindre end 90 år som kunde i Sparekassen Kronjylland.
- Jeg kan tydeligt huske, at jeg fik en rød sparebøsse, der var udformet som en postkasse, da jeg blev kunde for 90 år siden, fortæller Henry Bugge Laursen.
- Det var dengang, hvor hver kunde havde en side med sit navn i en kæmpe protokol i sparekassen. Her blev der løbende ført regnskab over, hvad jeg hævede, eller hvad jeg satte ind, når jeg tømte mønterne i min sparebøsse. Jeg havde også en grå bankbog, hvor det samme blev noteret. Alt sammen i hånden naturligvis, fortæller han.
Dengang i 1932 blev han kunde i Landbosparekassen for Mariager og Omegn. Den blev bestyret af syv landmænd, hvoraf den ene også var landbetjent. Åbningstiden var klokken 14 til 16 hver torsdag.
Hver for sig var sparekasserne for små
- Jeg har altid holdt af at være i en sparekasse, hvor rådgiverne ved, hvem jeg er, og kender den måde, jeg gerne vil styre min økonomi på. Det oplevede jeg allerede i Landbosparekassen, men ulempen dengang var, at de to sparekasser i Mariager var for små hver for sig. De havde nemlig stort set ingen likviditet, og det gjorde det nærmest umuligt at låne penge. Da jeg skulle låne 2.000 kroner til købet af min gård i Hvidsten, var jeg derfor nødt til at spørge blandt de to andre pengeinstitutter i byen. Der var tre i alt. Et lån kom i stand hos Banken for Mariager og Omegn, husker han.
For mange var det kærkomment, da Landbosparekassen og bysparekassen fusionerede i Mariager. Dermed blev det nemmere for eksempel at låne penge:
- Jeg var stor tilhænger af fusionen. Den gav større råderum til sparekassen og dermed også flere fordele til os kunder. Mulighederne blev dog endnu flere, da sparekassen i Mariager i 1971 blev lagt ind under nuværende Sparekassen Kronjylland – dengang Sparekassen for Randers By og Omegn. Begge sammenlægninger var jeg stor tilhænger af. I sparekassen i Mariager har jeg altid følt mig hjemme, også selvom jeg indimellem har boet væk fra byen. Derfor har jeg holdt fast i alle de år, forklarer han.
I dag er der hverken fysisk protokol eller håndskrevne bankbøger i sparekassen. Henry betaler eksempelvis med et moderne betalingskort, når han tanker benzin til den bil, han fortsat selv sidder bag rattet i. Derudover får han god hjælp fra sin søn i hverdagen.
Billedet øverst:
Selvom Henry Bugge Laursen ikke altid har boet i Mariager, har han i 90 år holdt fast i byens sparekasse. Forleden kunne Sparekassen Kronjylland derfor markere Henrys 90 år som kunde. På billedet får han overrakt gave og blomster af afdelingsdirektør i Mariager Sven Kjærgaard.