Job i Sparekassen Kronjylland

Har du lyst til at rådgive unge kunder i Egå?

Her er en unik chance for dig, der brænder for at rådgive unge kunder og gøre det i en stilling, hvor du har mulighed for at vokse med opgaven. Om du allerede har erfaring med at rådgive kunder, er ikke så vigtigt. Det afgørende er, at du har masser af gejst over for målgruppen, ønsker udvikling og har lyst til at blive en del af vores stærke team i attraktive Egå.

Et job med mulighed for udvikling

Du kommer til at rådgive en portefølje af unge kunder og skal eksempelvis hjælpe med at give et overblik for den unge kunde, der ønsker luft i sin økonomi til at købe næste semesters studiebøger eller parret, der ønsker beregninger på, om de har råd til at købe deres første bolig. Du kommer til at afholde møder med kunderne både fysisk og som net- og telefonmøder, ligesom du skal hjælpe med at betjene kunder, der henvender sig i afdelingen.

Du kan også glæde dig til sammen med resten af afdelingen at være med til at vise flaget ved lokale aktiviteter og til generelt at bidrage med idéer til, hvordan vi fastholder og tiltrækker de unge kunder.

Har du ingen eller lille erfaring med at rådgive kunder, får du mulighed for at udvikle din kundeportefølje med mere komplekse kunder i takt med, at du udvikler dig som rådgiver.

Du er måske den rette på vores hold, hvis…

Det er afgørende, at du er udadvendt, smilende og har lyst til at hjælpe de unge kunder. Du har som minimum enten færdiggjort en uddannelse som finansøkonom eller finansbachelor. Det er nemlig vigtigt, at du har snust lidt til banksektoren og har deltaget i kundemøder eller på anden måde været i dialog med bankkunder.

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Vi tilbyder dig frihed under ansvar i et job, hvor du selv har indflydelse på din arbejdsdag. Du får i høj grad mulighed for at udfordre og udvikle dig selv både fagligt og personligt samt for at påvirke afdelingens fortsatte succes. Afdelingen ligger i et attraktivt markedsområde og er inde i en god udvikling.

Du bliver en del af et frisk og ambitiøst team, hvor du har fem faste kolleger at sparre med - udover de fagspecialister, der er tilknyttet vores afdeling. Vi er en dynamisk afdeling, der går op i at have det sjovt sammen, mens vi skaber forretninger og gode kundeoplevelser.

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Michael Grouleff Thomsen på mobil 26 87 92 92 eller HR-partner Lone Kjær Stampe på 26 87 29 85.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt og holder løbende samtaler.