Pensionsplanlægning

Pensionsopsparing er en vigtig overvejelse, der kan starte tidligt i livet og fortsætte med at være relevant langt efter du begynder at bruge af din opsparing.

Når du er i opsparingsfasen, handler det i høj grad om den rette placering af dine penge. Planlægningen af dette skal justeres i forhold til dine planer for, hvornår du ønsker at gå pension og naturligvis også, hvad dine ønsker er. Vi spørger blandt andet ind til:

Hvor og hvordan du vil bo?

  • Vil du bygge om?
  • Vil du bo i noget mindre?
  • Vil du flytte tættere på eksempelvis dine børn?
  • Vil du gerne have sommerhus?
  • Vil du have fast eller feriebolig i udlandet?

Om du har konkrete planer om at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet på et bestemt tidspunkt eller om dette stadig er åbent, har indflydelse på, hvordan din opsparing bør placeres. Sammen med dine øvrige livsomstændigheder, guider denne beslutning vores tilgang til din formue. Det er derfor naturligt, at vi tænker langsigtet og tager højde for dine fremtidige planer.

Sker der ændringer i din livssituation

Pension omhandler mere end at sætte et bestemt beløb ind på en konto hver måned. Vi følger løbende op på, om din opsparing modsvarer dine ønsker, og om du har de nødvendige forsikringer eller om du ligefrem er overforsikret. 

Sker der er ændringer i dit liv – bliver du skilt, gift, får du børn eller lignende – så gennemgår vi på ny din pensionsplan og justerer efter behov. 

Pension er også forsikring

Mange har via deres arbejdsmarkedspension en sikring ved død eller sygdom, som til en vis grænse kan bidrage til den manglende indtægt – men kender du din dækning?

Det er vigtigt, at tage stilling til sine forsikringer, inden det er for sent. Tag din personlige rådgiver med på råd – mulighederne er mange, og det kan være svært at få et godt og gennemskueligt grundlag at træffe den rigtige beslutning på. 

Er du gået på pension?

Efter du er gået på pension, skal din pensionsopsparing fortsat plejes og administreres. Selvom du allerede har en grundig plan, er det værd at tage de skiftende livsomstændigheder i betragtning. Overvej derfor at se nærmere på:
  • Hvilke pensioner får du udbetalt hvornår?
  • Hvem får pensionen, hvis du dør?
  • Arv og testamente

 

Læs også

Klaus Skjødt

Om Sparekassen

Halvårsregnskab: Rekordhøj kundevækst i Sparekassen Kronjylland

En netto kundevækst på cirka 7.500 i første halvår. Det er det højeste i Sparekassen Kronjyllands historie, og samtidig har de eksisterende kunder i høj grad efterspurgt Sparekassens rådgivning og service. Det betyder også, at Sparekassen Kronjyllands halvårsregnskab er bedre end ventet.

Tranbjerg Krone - Nyt skov- og naturområde ved Aarhus

skov- og naturområde

Sparekassen Kronjylland køber stort areal for at beskytte grundvandet i Aarhus

Sparekassen Kronjylland vil omdanne 117 hektar landbrugsjord ved Tranbjerg syd for Aarhus til skov og natur. Det nye skov- og naturområde skal beskytte grundvandet, fremme biodiversiteten og give aarhusianerne nem adgang til rekreativ natur.

DJURS SOMMERLAND

Kundedag

Ses vi til kundedag i Djurs Sommerland?

Søndag 20. september inviterer vi sammen med Sparinvest alle vores kunder i Djurs Sommerland til rabatpris 🎢
Er du kunde i Sparekassen Kronjylland? Så kan du nu købe billet i net- og mobilbank:
📲 I mobilbank finder du link både øverst på forsiden og under "Menu" nederst
💻 I netbank finder du linket både på forsiden og under "Links" i menuen til venstre

Grafik af kvinde ved en bolig

Bolig

Video-guide: Boligkøbet fra start til slut

Drømmer du om ny bolig? Boligkøbet kan være en længere proces. I denne video guider vi dig nemt og overskueligt gennem forløbet fra A-Z.