Århus Håndbold forlænger aftalerne med klubbens hovedsponsorer
Klubbens to hovedsponsorer – Sparekassen Kronjylland og JYTAS – har netop gentegnet deres aftaler med byens håndboldflagskib.
Reaktionerne var positive da bestyrelsesformand i Århus Håndbold, Jørgen Noes, midt i den igangværende Corona-krise, gik i dialog med klubbens to hovedsponsorer – Sparekassen Kronjylland og JYTAS. Med en fælles ambition om at sikre et godt fundament for fremtidens Århus Håndbold har begge virksomheder igen sat underskrifter på hver deres hovedsponsoraftale.
- Midt i en global krise – og for håndboldsporten nærmest katastrofal lockdown – er det et fantastisk signal, at vores to hovedsponsorer, nu melder ud, at de tror på Århus Håndbold som brand, som samarbejdspartner og som et af byens sportslige flagskibe, siger Jørgen Noes.
Både Sparekassen Kronjylland og JYTAS har i en årrække været hovedsponsorer i klubben. Og med de nye aftaler for den kommende sæson, er de med til at give den hårdtarbejdende klubledelse et kærkommet skub fremad i de kommende måneders arbejde med at skabe det økonomiske fundament for den nye sæson.
Langvarigt samarbejde fortsætter
Klubben har – i alle årene siden navneskiftet til Århus Håndbold tilbage i 2010 – haft Sparekassen Kronjylland og JYTAS som hovedsponsorer, et samarbejde, som alle parter har været meget glade for. Pia Avnsted, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland, siger:
- Vi har gennem mange år haft et godt og nært samarbejde med Århus Håndbold. Interessen for herrehåndbold er fortsat stor. Det er derfor en enestående platform for at give vores kunder en fantastisk oplevelse i Ceres Arena og samtidig skabe resultater for Sparekassen. Siden Sparekassens fødsel i 1829 har vi været en aktiv del af de samfund, hvor vi driver vores forretning. Sparekassen er Aarhus’ lokale pengeinstitut og blandt de største pengeinstitutter i byen, og derfor er vi naturligvis også en aktiv spiller i byens fritidsliv på både elite- og motionsplan, siger Pia Avnsted.
Hos JYTAS, der er specialister i præfabrikeret modulbyggeri, er det ikke mindst netværket omkring Århus Håndbold samt en ambition om fortsat at levere store oplevelser i Ceres Arena, der er baggrunden for at fortsætte samarbejdet. Christian Torp, direktør i JYTAS, siger:
- Århus Håndbold har gennem årene opbygget et stærkt samarbejdskoncept, som alle sponsorer nyder godt af. Det gælder både i forbindelse med ligakampene og i de etablerede netværksgrupper. Muligheden for at mødes i forskellige rammer med kunder, kolleger, samarbejdspartnere og med vores medarbejdere har stor værdi for os. Samtidig er Århus Håndbold og håndboldligaen generelt et stærkt brand, der giver os eksponering og stor værdi som landsdækkende byggevirksomhed, siger Christian Torp.
Begge sponsorer lægger ikke skjul på, at de også gerne vil sende et signal til alle i lokalområdets erhvervsliv om, at det er nu, at der skal støttes op om det sportslige flagskib, så vi også i fremtiden kan glæde os til topunderholdning i byens arena:
- Der er bestemt plads til flere, og vi inviterer også gerne 1-2 hovedsponsorer mere med, hvis nogen kan se mulighederne i et større samarbejde, siger de samstemmende.
Opbakningen fra de to hovedsponsorer vækker naturligvis glæde hos ledelsen i Århus Håndbold, som nu – efter næste to måneders Corona-nedlukning – har sat fuld fart på at genoptage dialogen med klubbens sponsorer.
- Det giver os et stort rygstød, at vi nu har de to store hovedsponsorater på plads til den kommende sæson. Heldigvis oplever vi også, at klubbens øvrige sponsorer – trods de usædvanlige forhold – er positive, og gerne vil i snak med os om den kommende sæson, siger Jørgen Noes.
Truppen er på plads
Bestyrelsesformanden lægger dog ikke skjul på, at der ligger nogle hektiske og afgørende uger foran klubben:
- Vi havde allerede før nedlukningen af håndboldligaen fået vores sportslige set up på plads til den kommende sæson. Vi får en særdeles spændende trup, som vi glæder os til at se på gulvet i Ceres Arena. På den korte bane gælder det nu om at få resten af forretningen på plads inden sæsonstart, og så arbejder vi sideløbende med at færdiggøre en langsigtet plan, som skal ruste os til en ny rejse opad med Århus Håndbold, siger Jørgen Noes.
- Vi har ikke kun ambitioner om at komme med i slutspillet eller at spille for resultater, men også om at være en klub, som gerne vil hjælpe andre i gang og dele glæden og interessen for håndbolden. Derfor har vi gennem årene også knyttet mere end 30 venskabsklubber fra det østjyske område til Århus Håndbold. Og i den forbindelse har ikke mindst Sparekassen Kronjylland været en stærk samarbejdspartner, som også bidrager til at udvikle og gennemføre vores mange lokale aktiviteter, slutter Jørgen Noes.
Århus Håndbold blev reelt etableret i 2001, dengang under navnet Århus HK. Siden blev man en del af Aarhus Elite og skiftede navn til Århus GF, og i 2010 stod man så igen på egne ben som Århus Håndbold. JYTAS har været med på hele rejsen siden 2001.