30-årigt realkreditlån til 1,5 % i rente
Rentefesten når nye højder for tiden, og som boligkøber eller -ejer bør du overveje, om du med fordel kan deltage.
Med et fastforrentet 1,5-procentlån har du mulighed for et boliglån med historisk lav fast rente de næste 30 år. Det kan være aktuelt, hvis du skal købe bolig eller overvejer at omlægge et eksisterende boliglån med højere rente.
- Netop foråret plejer at være højsæson for at kigge på hus, så står du at skal købe bolig, er timingen rigtig god lige nu, hvis du samtidig ønsker sikkerhed for en fast lav renteudgift, forklarer fagchef for Bolig i Sparekassens Kronjylland, Jesper Vejergang Christensen.
Også dig, der sidder med et eksisterende boliglån, kan overveje 1,5-procentlånet. Har du eksempelvis et 3-procentlån, kan du halvere din rente, og omkostningerne forbundet med omlægningen vil du typisk have tjent hjem på blot lidt over to år. Der findes også muligheder for fast rente i kortere tid end 30 år. Blandt andet er det muligt at få et 20-årigt lån med en fast rente på kun 1 procent.
I takt med de lave renter er fast rente blevet de danske boligkøberes foretrukne lån. I løbet af det seneste år er det samlede fastforrentede lån steget med 71 milliarder kroner.
- Der er også dækket op med fordele for boligejere med variabelt forrentede lån, forklarer fagchefen for Bolig og fortsætter: - De kan med fordel overveje, om tiden er inde til at vælge et lån, hvor renten er fast. Renten på et fastforrentet lån er højere end på de variabelt forrentede, men prisen, du betaler for at ”forsikre” dig mod fremtidige rentestigninger, kan være så begrænset, at det er det værd. For mange boligejere kan langsigtet stabilitet og sikkerhed i økonomien være attraktivt. Det kan være det, der skal til for, at du kan sove roligt om natten eller med ro i maven kan langtidsplanlægge andre store udgifter.
De lave renter og dermed muligheden for et boliglån med historisk lav rente ser ikke ud til at vare evigt. Den europæiske økonomi har siden 2013 budt på solid fremgang, og beskæftigelsen er steget med godt 15 millioner personer i EU. Det har medført et markant fald i ledigheden, som igen har ført til højere lønstigninger. På et tidspunkt vil denne udvikling løfte inflationen, så de europæiske virksomheder får dækket nogle af deres stigende omkostninger. Det bliver gradvist nemmere, da stigende efterspørgsel i økonomien mindsker virksomhedernes behov for at konkurrere på prisen. Når Den Europæiske Centralbank er sikker på, at inflationen på sigt kommer nærmere deres mål, vil centralbanken slippe foden lidt fra speederen ved at hæve renten, og så vil Nationalbanken følge trop. Det er på samme måde som den amerikanske centralbank i december hævede renten for ottende gang i USA på godt to år.
- Disse udsigter gør, at vi anbefaler boliglån med fast rente, men du bør naturligvis altid søge vejledning hos din økonomiske rådgiver, hvis du ønsker at optage eller omlægge boliglån. Herved kan du få kortlagt dine muligheder og lavet en beregning, der tager højde for lige nøjagtig din situation og økonomi, lyder det fra Jesper Vejergang Christensen.