Sparekassen Kronjylland bag ung flytteguide til Aarhus og KBH

Hvert år flytter mere end 300.000 danskere på tværs af landet. Af dem er en stor del unge mennesker, der rykker teltpælene op for at starte nyt studie og en ny tilværelse væk fra hjemmets trygge rammer.

I Sparekassen Kronjylland vil vi gerne være med til at skabe den tryghed og støtte, man som ung og ny i byen har behov for. Derfor lancerer vi nu platformen, Nyibyen.dk, der skal rådgive og vejlede unge, der flytter på tværs af landet for at bosætte sig i København eller Aarhus.

På websitet nyibyen.dk vil udvalgte bloggere og skribenter hver uge bidrage med deres egne erfaringer og gode råd og komme med guides til det, der også hører til at flytte til en ny by – gode, prisvenlige spisesteder og caféer, aktiviteter og andre tips og tricks.

På websitet vil både unge og deres forældre desuden få råd om økonomi og flytning og alle de praktiske detaljer og overvejelser, der følger med en flytning. Her vejleder vi blandt andet om fordele og ulemper ved ejerlejlighed, andelsbolig, lejebolig og forældrekøb, ligesom man vil kunne komme let og hurtigt i kontakt med en rådgiver fra en af vores afdelinger, der vil svare på nogle af de mest typiske spørgsmål fra unge og forældre omkring flytning.

”Vi har i høj grad et ønske og et mål om at støtte nye og eksisterende kunder der, hvor de er og med de behov, de nu en gang måtte have. Hvert år flytter tusindvis af danskere fra en kommune til en anden, og vi ser stor værdi i at være til stede lokalt – over hele landet – på en ny måde, der skaber en alternativ bankoplevelse for vores yngre kunder,” siger Peter Frisgaard Lauridsen, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland.

Den nye flyttekampagne fra Sparekassen Kronjylland og kampagnesitet Nyibyen.dk bliver også aktiveret på Facebook og en tilhørende Instagram-konto, der drives som et selvstændigt guideunivers med input og inspiration til ting, der sker i København og Aarhus.

Der er også lavet en lille film, som kan ses her.

Og ellers er det bare med at følge med på: http://www.nyibyen.dk