Brandmænd blev kølet ned i Aarhus
Normalt suser brandmændene fra Aarhus Brandvæsen gennem gaderne for at slukke ildebrande i og omkring Aarhus, men tirsdag 9. august var det brandmændenes tur til at blive kølet ned.
De havde nemlig vundet Sparekassen Kronjyllands sommerkonkurrence, hvor præmien var en is-vogn fra Paradis is.
Det var en dag, hvor alle kunne spise sig mætte i is, og hvor solen kiggede frem og lunede brandstationen på Ny Munkegade.