30.000 kroner til måltavle
Kristrup Boldklub kan igen vise stillingen under kampene.
Brian Bach Johannesen og Kristian Møller fra Sparekassen Kronjyllands Kristrup afdeling overrakte 30.000 kroner til næstformand i Kristrup Boldklub, Torben Christiansen. Pengene skal gå til indkøb af et nyt stadionur og måltavle.
Den gamle måltavle har gennem længere tid været ude af drift. Klubben kan nu se frem til en længe ventet udskiftning, når den nye måltavle bliver installeret på stadion. Sparekassen Kronjylland er hovedsponsor for Kristrup Boldklub.