Sparekassen støtter flugtskydningsforening
Sparekassen Kronjylland engagerer sig meget i foreningslivet. Sparekassen Kronjyllands afdeling i Øster Tørslev bakker med et toårigt sponsorat op om Nørhald Flugtskydningsforening, som holder til på banerne i Øster Tørslev Enge.
- Vi har valgt at støtte foreningen, fordi den nyder stor opbakning i lokalsamfundet. Sparekassen Kronjylland engagerer sig meget i foreningslivet og støtter gerne projekter, som har stor gavn for en bred gruppe, siger afdelingsdirektør Jacob Tange, Sparekassen Kronjylland i Øster Tørslev.
Formand for foreningen, Arno Schjödt Larsen, er da også meget glad for opbakningen fra byens lokale pengeinstitut.
- Vi er meget glade for samarbejdet med Sparekassen Kronjylland. Det betyder meget for os, at vi har en aktiv samarbejdspartner, som støtter vores forenings arbejde, siger Arno Schjödt Larsen.