Historiske milepæle

Der var ædle tanker bag, da "Sparekassen for Randers By og Omegn" blev etableret i 1829. Den nystiftede sparekasse skulle være til gavn og glæde for borgerne og for samfundet, de levede i.

Selv om meget er forandret siden dengang, er det stadig vores filosofi, at vi skal være til gavn og glæde. Vores kunder skal have gavn af, at de har valgt os. Kort fortalt forpligter det os til at give kompetent rådgivning, og tilbyde produkter, som kunden har behov for. Hverken mere eller mindre.

Sparekassen for Randers By og omegn begyndte som en sideforretning i en købmandsbutik, men siden er der sket rigtig meget. I dag er vi en af Danmarks største garantsparekasser, og vi har afdelinger i både Jylland og på Sjælland.

  • Starten på Sparekassen1829

    Den danske konge modtog 26. november en ansøgning fra fem randrusianere. De ville gerne starte en sparekasse, og det fik de lov til. De fem mænd var købmand Jacob Holm, herredsfoged Reisersen, pastor Eeg Kruse, amtsforvalter Wilde og borgmester Neckelmann, og de ønskede på baggrund af statsbankerotten i 1813 at fremme opsparingen i befolkningen.

    'Og nu slutter vi med at opmuntre vore Medborgere til at benytte denne efter vor Formening gavnlige Indretning til Sparsommeligheds og Velstands Befordring. Det er vort Kæreste Ønske ved denne Indretnings Bestyrelse at stifte saa megen Gavn som muligt.' Skrev de fem mænd i et indlæg i Randers Amtsavis.

    Den opfordring tog borgerne til sig, og Sparekassen for Randers By og omegn, som er det oprindelige navn for Sparekassen Kronjylland, blev hurtigt en succes.

    Købmand Jacob Holm, der havde butik i Storegade, indvilgede i at stille lokaler til rådighed. Formentlig for at øge sin egen indtjening, men allerede efter fire år gav han op.

    'Jeg havde næppe tiltraadt Bestyrelsen eller ladet min Søn føre Regnskabet, naar jeg havde troet, at Arbejdet var blevet saa betydeligt; thi det tager alt for megen Tid fra mine egne Forretninger,' skrev han 24. december 1830 til bestyrelsen. Derfor flyttede Sparekassen til Houmeden i 1833.

  • Houmeden 141833

    1. januar 1833 trækker købmand Jakob Holm sig ud af Sparekassens bestyrelse, da arbejdet er blevet for meget for ham. Derfor er det også slut med at bruge hans butik som sparekasse. Valget af nyt hjem falder på Houmeden 14, hvor exam. jur. Jens Borgen Nyegaard bor. Han bliver ansat som ny bogholder og indvilliger i at stille sit eget hjem til rådighed.

    Gennem de kommende 26 år står han således i spidsen for Sparekassen for Randers by og omegn i en tid, hvor forretningen for alvor kom i gang.

    Huset i Houmeden blev helt frem til 1879 brugt som forretningslokale, selv om hr. Nyegaard på det tidspunkt havde været død i mange år.

  • St. Voldgade1879

    Det går fortsat godt for Sparekassen for Randers og omegn, og i 1879 er det igen flyttetid. Houmeden bliver skiftet ud med St. Voldgade, hvor der bliver bygget en helt ny og pompøs bygning tegnet af arkitekt Tage Christian de Fine Olivarius.

    En væsentlig forskel fra dengang til i dag er skranker. Kunderne hørte til på den ene side, mens medarbejderne holdt sig ovre på den anden. Ved indgangen var også et påbud om at beholde hatten på, da man ikke ville have bøndernes snavsede huer til at ligge og flyde.

    På dette tidspunkt er hele Randers i kraftig vækst, hvilket naturligvis smitter af på det lokale pengeinstitut. Og fra 1. januar holder Sparekassen åbent alle hverdage fra 9-12 samt 14-17.

  • 75-års jubilæum1904

    Ved århundredeskiftet boede der 19.826 mennesker i Randers, og Sparekassen var allerede dengang en vigtig medspiller i en lang række af de lokale tiltag, der skete.

    I 1904 blev lokalerne igen for små. Mens Sparekassen fejrede 75-års jubilæum blev rammerne i St. Voldgade udvidet under kyndig styring af arkitekt Tage Christian de Fine Olivarius, der også havde stået for opførelsen af bygningen.

    Fire år senere, i 1908, ansatte Sparekassen så for første gang en heltids direktør; det blev 48-årige Wilhelm Jensen, som var købmandssøn fra Randers. Han skulle styre Sparekassen sikkert gennem første verdenskrig og stoppede først i 1940.

    I det meste af tiden i et parløb med amtmand Hans Andersen, der i 1916 blev valgt til formand og besad posten helt frem til 1949.

  • Under besættelsen1942

    Frem til 1944 bestod Sparekassen for Randers By og Omegn af blot én afdeling. Men allerede med valget af navn stod det klart, at der var plads til udvidelser. Under besættelsen var det en noget anderledes dagligdag i Sparekassen, men med en stor indsats af medarbejderne gik det fortsat fornuftigt.

  • Værum-Ørum Sparekasse og Ørsted1943

    I 1943 overtog man således forretningerne fra Værum-Ørum Sparekasse, der ikke længere kunne løbe rundt. Den lille lokale sparekasse blev dog lukket.

    Det gjorde Sparekassen for Ørsted og Omegn ikke, da det blev deres tur til at søge hjælp i Randers. Så fra 2. oktober 1944 havde Sparekassen for Randers By og Omegn to afdelinger; den i Middelgade og en i Ørsted.

  • Kristrup og Vorup1952

    I 1952 hørte ledelsen dog rygter om, at Randers Discontobank ville åbne en afdeling i den nordlige del af Randers. Det fik ledelsen til at handle. Der blev købt ejendomme både i Nordbyen, Vorup og Kristrup. Det blev sidstnævnte, der åbnede først. 6. februar 1953 blev Kristrup afdeling nemlig Sparekassens første byfilial, og nogle få måneder senere fulgte Vorup afdeling.

  • Mariagervej 471954

    Nordre afdeling på Mariagervej 47 i Randers åbner.

  • Virring-Essenbæk Sparekasse1966

    I 1960erne skete der store omvæltninger i samfundet og bestemt også for de danske sparekasser. I 1960 var der 482 sparekasser, mens tallet i 1976 blot var 176.

    Sparekassen for Randers By og Omegn begyndte også at tage den sidste del af sit navn rigtig alvorligt og overtog en række sognesparekasser, der ikke kunne få økonomien til at hænge sammen.

    I 1966 blev Virring-Essenbæk Sparekasse den første; den blev i øvrigt til Sparekassens nuværende Assentoft afdeling. Siden fulgte sammenlægningerne i en lind strøm. 

  • Øster Tørslev Sparekasse1967

    Øster Tørslev Sparekasse overtages.

  • Vester Velling-Skjern Sparekasse1968

    Vester Velling-Skjern Sparekasse overtages.

  •  Årslev-Hørning og Øster Velling1969

    Årslev-Hørning Sparekasse og Øster Velling Sparekasse overtages.

  • Fausing-Auning og Asferg-Fårup1970

    Fausing-Auning Sparekasse og Asferg-Fårup Sparekasse overtages.

  • Mariager og Havndal Sparekasse1971

    Mariager Sparekasse og Havndal Sparekasse overtages.

  • Falslev og Voldum-Rud1972

    Falslev Sparekasse og Voldum-Rud Sparekasse overtages.

  • Hald 1973

    Hald Sparekasse overtages.

  • Holbæk-Udby1977

    Holbæk-Udby Sparekasse overtages.

  • Garantbeviser1984

    I 1984 beslutter ledelsen at give kunderne større indflydelse. De får mulighed for at investere i et garantbevis og på den måde få indflydelse på Sparekassen. Et garantbevis gav således stemme- og opstillingsret til repræsentantskabet.

    Ambitionen var i første omgang 2.000 garanter, men allerede i løbet af få måneder havde 3.200 sikret sig et garantbevis. I dag er Sparekassen Kronjylland en af Danmarks største garantsparekasse med mere end 32.000 garanter.

  • Sparekassen Kronjylland1988

    Sparekassen for Randers By og Omegn havde efterhånden vokset sig så stor, at navnet var blevet for snævert og skifter navn til Sparekassen Kronjylland.

  • Vestre afdeling1989

    I disse år valgte en del andre pengeinstitutter at reducere antallet af filialer. Sparekassen Kronjylland gik den modsatte vej og gik ind i en lang periode, hvor nye nye afdelinger blev etableret. Den første i række var endnu en afdeling i Randers: Vestre afdeling.

  • Viborg afdeling åbnes1991

    Viborg afdeling åbnes

  • Stoholm og Vridsted1992

    Sparekassen overtager Sparekassen Fjends med afdelinger i Stoholm og Vridsted. Spentrup Sparekasse lader sig sammenlægge med Sparekassen Kronjylland.

  • Grenaa1993

    Grenaa afdeling åbnes

  • Nye afdelinger i Aarhus1995

    Sparekassen Kronjylland begynder at åbne afdelinger i Aarhus. De tre første er Skejby Sygehus, Skejbycenter og Storcenter Nord. I årene efter kom afdelingerne Aarhus City, Skt. Pauls og siden hen Åbyhøj til.

  • Nyt hovedsæde2001

    I 2001 blev det for foreløbig sidste gang nødvendigt at flytte hovedsædet for at få bedre plads. Det nye hovedsæde blev bygget på en grund på Tronholmen helt ned til Gudenåen.

  • Flere afdelinger2002

    Silkeborg afdeling åbner i maj
    Egå afdeling åbner i juni.
    Skanderborg afdeling åbner i december.

  • Randers Sygehus2004

    Randers Sygehus afdeling lukker men hæveautomater forbliver.

  • Aarhus Nord2006

    Storcenter Nord afdeling flytter ud af centret og bærer nu navnet Aarhus Nord

  • Mørke Sparekasse2007

    Mørke Sparekasse fusionerer ind i Sparekassen Kronjylland

  • Horsens afdeling etableres2008

    Åbyhøj afdeling lukker. Horsens afdeling etableres.

  • Asferg lukker2009

    Asferg afdeling lukker og personalet flytter Fårup og Spentrup.

  • Sparekassen på opkøb2010

    1. januar fusionerer Tved Sparekasse med Sparekassen Kronjylland.
    I marts flytter Aarhus City afdeling fra Vestergade 5 til Vestergade 11, til det nyrenoverede og udvidede Otto Mønsteds hus. 
    1. juli overtager vi Morsø Sparekassens afdeling på Frederiksberg.
    1. oktober sælger Morsø Bank sin afdeling i Herning til Kronjylland.

  • Endnu en afdeling2011

    I juli køber Sparekassen Kronjylland afdelingen i Rosensgade i Aarhus af Fjordbank Mors/Finansiel Stabilitet. Afdelingen sammenlægges i december med Aarhus City og Aarhus Erhverv, Vestergade 11.

  • Sparekassen Østjylland2012

    Det bliver i foråret besluttet at fire afdelinger skal lægges sammen med en afdeling tæt på. Fra 7. juni skulle kunderne i Mørke til Auning, kunderne  i Skejby Center til Aarhus Nord eller Skejby Sygehus, kunderne i Voldum til Hadsten og kunderne i Vridsted til Stoholm afdeling.

    I april indgår Sparekassen Kronjylland aftale med Finansiel Stabilitet om at købe aktiverne i den tidligere Sparekassen Østjylland: Knap 40.000 kunder, 15 afdelinger og ca 170 medarbejdere bliver en del af Sparekassen Kronjylland. I seks byer sammenlægges den eksisterende Kronjylland afdeling med den nytilkøbte afdeling - det er i Horsens Skanderborg, Silkeborg, Aarhus, Hadsten og Grenaa.

  • Krone Kapital2013

    Sparekassen køber pr. 1. juli halvdelen af Krone Kapital koncernen, der er et veletableret dansk leasingselskab. Ejerskabet deles med Sparekassen Thy.

  • Nye afdelinger og nu også forsikring2015

    Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, med ca. 10.000 kunder, 43 medarbejdere og fem afdelinger bliver lagt sammen med Sparekassen Kronjylland, der dermed får nye afdelinger i sydjylland. Sammenlægningen godkendes ved udgangen af januar.
    Tved afdeling bliver i marts solgt til Sparekassen Djursland. 
    Afdelingerne i Dronningborg, Gjern og Havndal sammenlægges primo maj med henholdsvis Nordre, Hammel og Øster Tørslev afdeling.
    Afdelingerne i København City og Lyngby etableres i løbet af maj, og i Holbæk åbner en afdeling i løbet af oktober.

    31. december blev Sparekassen Kronjylland medejer af Nem Forsikring.

  • Flere nye afdelinger2016

    Kolding og Esbjerg afdelinger blev etableret. 

  • Flere nye afdelinger2017

    Køge og Slagelse afdelinger blev etableret.