Nyheder
Lokal sparekasse støtter Aars Tennis & Padel
Aars Tennis & Padel har fået en ny sponsor i ryggen. Sparekassen Kronjylland er blevet sølvsponsor i den lokale klub, der har rødder tilbage til 1913.
Det glæder klubbens formand, Jesper Hartvig Kristensen.
- Det giver os mulighed for at udvikle klubben og skabe flere aktiviteter for vores medlemmer. Vi kan også løfte kvaliteten på vores baner, hvilket medlemmerne kan mærke, siger han.
Sparekassen slog dørene op i Aars og Løgstør i marts i år, og det lokale engagement er en helt naturlig del af at være lokal sparekasse, fortæller afdelingsdirektør Charlotte Røhl.
- Det er altid vigtigt for os at sætte vores aftryk og gøre en positiv forskel for det lokale liv, siger hun.
Hun glæder sig samtidig over samarbejdet med klubben.
- Aars Tennis & Padel er en god, folkelig klub, som i mere end 110 år er blevet båret af lokale kræfter. Det vil vi naturligvis gerne bakke op om, siger Charlotte Røhl.
Foreningen har cirka 185 medlemmer, som er fordelt nogenlunde ligeligt mellem tennis- og padelspillere, mens mange også spiller begge dele.
