Specialist til support på pensions- og forsikringsområdet i solid sparekasse i vækst
Vil du være med til at sikre, at Sparekassen Kronjyllands kunder og rådgivere får den bedste support på pensions- og forsikringsområdet? Flere nye kunder banker på vores dør, og vi er ved at åbne flere nye afdelinger. Det giver stor aktivitet, og vi søger derfor to nye pensions- og forsikringssupportere. Du kommer derfor med på holdet på et særligt spændende tidspunkt, hvor Sparekassen vokser og opruster vores team for pensions- og forsikringssupport.Gør en forskel for rådgivere og kunder i hele landet
Hos os får du rig mulighed for at fordybe dig i dit fag og blive en stærk specialist i 1. linje support til Sparekassens afdelinger i hele landet. Med din support og korrekte dokumentproduktion er du med til at sikre tryg rådgivning, indfri vores kundeløfter og fastholde en høj kundetilfredshed. Du vil derfor hver dag opleve tilfredsheden i at gøre en forskel for både rådgivere og kunder.
Du bliver en vigtig del af et fagligt stærkt pensions- og forsikringsteam, hvor du får syv tætte kolleger, som du får god mulighed for at udvikle dig, din faglighed og vores opgaveløsning sammen med.
Derudover venter dig på Frankrigsvej i Hammel et stort levende supporthus med næsten 100 specialister, som også bliver dine sparringspartnere – vi deler eksempelvis også kontor med tre kolleger fra Bobehandling. Mens vi skaber gode resultater, går vi op i at have det sjovt sammen i en hverdag, hvor vi hjælper hinanden og er sammen om at arbejde os ned i den fælles opgavepulje. Det er teamwork, når det er bedst!
Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig hjemme i Sparekassen Kronjylland. Det gør du især, fordi:
- Du har gennemført vores målrettede onboardingprogram og har lært dagligdagen i teamet at kende. Du deltager derfor også mere og mere i den fælles pulje af produktionsopgaver og support inden for eksempelvis udbetalingsstart, opgørelse og sammenlægning af pensionsaftaler, §41-overførsler til og fra Sparekassen, Letsikringsprodukter og afregning af PAL-skat.
- Du løser selvstændigt dine opgaver med støtte og vejledning fra dine kolleger, som altid er klar til at hjælpe og assistere. Du er nysgerrig og holder dig ikke tilbage med at stille spørgsmål eller komme med input til teamet. Samtidig går du op i at, at du følger fagområdets arbejdsgange og retningslinjer.
- Hver dag nyder du godt af din store viden og interesse for produkter og sagsbehandling på pensions- og forsikringsområdet. Du har sandsynligvis på forhånd erfaring med fagområdets produkter og regler fra en stilling som specialist eller rådgiver i et pengeinstitut – eller fra en back office- eller rådgiverfunktion i forsikringsbranchen.
Om 1 år spiller du en vigtig rolle i Pensions- & Forsikringssupport, hvor du sammen med resten af teamet hver dag skaber tilfredse kunder og letter rådgivernes hverdag. Det lykkes særligt godt, da:
- Du nyder at være omdrejningspunkt inden for pension og forsikring, hvor du med din specialistviden udfører 1. linje support til vores afdelinger og behandler sager med en høj grad af selvstændighed. Du tager ansvar for opgaver, dokumentproduktion og løsninger, men også for at holde dig opdateret på vores fagområde, så du løbende udvikler dig selv og vores team.
- Afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø er du en aktiv del af, og du er anerkendt som en god samarbejdspartner og kompetent specialist. Det er du blandt andet, fordi du er fagligt stærk, og fordi du med dine gode kommunikationsevner har let ved både at yde sparring til kolleger i afdelingsnettet, men også til at formidle viden til dine kolleger i supportteamet. Du er nu desuden superbruger på de systemer, vi benytter i vores sagsbehandling og kan også her lære fra dig.
- Du er løsningsorienteret og har et udpræget servicegen. Du sætter en høj standard for det serviceniveau, vi praktiserer over for kolleger og kunder.
- Du er struktureret og har orden i penalhuset. Du har et godt overblik og samtidig sans for detaljen. Det udnytter du blandt andet, når du bidrager til at få processerne i vores support og produktion til at køre så smidigt og effektivt som muligt.
Vi bakker naturligvis op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling, dygtiggørelse og adgang til relevante kurser.
Stærkt fællesskab og solidt pengeinstitut
Du bliver en del af det 7. største danske pengeinstitut og får mere end 1.000 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau. De seneste år har vi for eksempel åbnet flere nye afdelinger - og ifølge den seneste kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har vi fortsat landets mest tilfredse bankkunder - både private og erhverv.
Vi er en stor organisation med mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane vil specialisere dig yderligere inden for fagområdet, får nye interesser eller vil udfordres på nye områder.
Derudover venter dig en fantastisk ansættelsespakke, som eksempelvis betyder 11,65% i pension, 3,25% ferietillæg, 7 ugers ferie og frihed, tandlæge- og sundhedsforsikring, adgang til leje af feriehuse og fordele som kunde i vores Medarbejderbank.
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi forventer at holde online inspirationssamtaler 24. april og fysiske samtaler 28. april.
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
