Vi åbner i Næstved – vil du være med?
Vil du opleve pionerånden ved at åbne noget nyt, skabe en succes og blive en del af et hold med samme mål? Brænder du samtidig for at yde en grundig og personlig rådgivning – og har du lyst til at opbygge en portefølje helt fra bunden – eller at bidrage i en assisterende rolle? Så har du nu chancen, da Sparekassen Kronjylland åbner afdeling i Næstved, som bliver vores 14. afdeling på Sjælland.Hos os får du:
- En unik chance for at være med til at starte noget helt nyt og skabe en succes, hvor alle er topmotiverede og arbejder i samme retning
- Et inspirerende fagligt fællesskab, hvor du får nem adgang til sparring og rig mulighed for løbende at dygtiggøre og udvikle dig selv og den nye afdeling – med fuld opbakning og hjælp fra resten af organisationen
- Danmarks mest tilfredse kunder. Ifølge den seneste kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har Sparekassen Kronjylland landets mest tilfredse bankkunder - både blandt private og erhverv.
- Kolleger, hvis jobtilfredshed og engagement er højere end gennemsnittet for finansvirksomheder i Rambølls undersøgelser for medarbejdertilfredshed – og som hjælper hinanden i hverdagen og sammen opnår ambitiøse resultater
- En vigtig plads i en stor organisation med en stærk kultur og succesfuld erfaring med at åbne nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland
Hvem er vi på udkig efter?
Vi søger dygtige rådgivere og assisterende rådgivere inden for både privat- og erhvervsområdet. Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du har erfaring med enten at rådgive privatkunder, virksomheder, ejerledere eller mindre erhvervskunders virksomheds- og privatøkonomi.
Da du bliver en del af en lokal sparekasse med stærke værdier og et stort fokus på personlige relationer, er det vigtigt, at du:
- Er fagligt stærk og god til mennesker
- Kan skabe stærke og langvarige relationer med kunderne og har lyst til at have et tæt samarbejde med dem, når du er med til at sikre dem økonomisk tryghed. Samtidig er du bevidst om kundernes behov for hastighed, kvalitet og opmærksomhed og har lyst til hver dag at udleve vores kundeløfter
- Er tillidsvækkende og vedholdende
- Har et godt drive og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger. Du er initiativrig og bidrager med nye idéer og forslag, der kan udvikle os selv, afdelingen og forretningerne
- Er udpræget holdspiller og har lyst til at bidrage til, at den nye afdeling bliver en succes med høj medarbejdertrivsel, stor kundetilfredshed og et godt samarbejde med lokalområdet
Næstveds nye pengeinstitut
Sparekassen har de seneste år åbnet flere nye afdelinger, så du og dine kolleger får masser af opbakning fra organisationen, samtidig med at der lokalt er en høj grad af frihed til, at I sammen kan skabe lige præcis den afdeling, der passer bedst til Næstved. Vi har allerede afdelingsdirektør og erhvervskundechef på plads, og du kan læse mere om åbningen i vores pressemeddelelse her.
Du får i alt mere end 1.000 kolleger og bliver en del af en solid sparekasse i vækst, hvor vi skaber resultater sammen som et hold. Vi støtter op om din succes i jobbet med sparring, gode kolleger, fleksible rammer og stor indflydelse på både din arbejdsdag og den nye afdelingens retning. Derudover har du naturligvis løbende adgang til relevant videreuddannelse, og skulle du på den lange bane få nye interesser, er vi også en stor organisation med mange forskellige karrieremuligheder.
Kom og gør den kommende afdeling i Næstved til en stor succes sammen med os!
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
