Rådgiv ejerledere i Horsens om privatøkonomi og lokale erhvervskunder i krydsfeltet mellem privat- og virksomhedsøkonomi
Har du solid viden på privatområdet, så du kan give ejerlederne rådgivning og sparring om deres privatøkonomi, som typisk er mere kompleks inden for formue, bolig og investering? Har du samtidig mod på at udvikle dig og udvide dit fagområde ved også at bevæge dig i krydsfeltet mellem privat- og virksomhedsøkonomi og gøre en forskel for de mindre erhvervskunders samlede økonomi? Så er det måske lige dig, vi er på udkig efter til vores afdeling i Horsens, hvor der venter dig en spændende portefølje.
Din rolle
Ejerlederne skal du give en grunding privatrådgivning typisk med specialiseret rådgivning inden for pension, formue, bolig og investering – og naturligvis i samspil med relevante specialister. De lokale erhvervskunder, der også kommer til at være blandt dine kunder, har typisk lavere risiko og erhvervsomfang end klassiske erhvervskunder, men samme behov for god rådgivning. Disse skal du derfor have lyst til at rådgive i krydsfeltet mellem privat- og virksomhedsøkonomi. I Sparekassen Kronjylland er dette et selvstændigt fagområde, som vi kalder Lokalt Erhverv, og som vi har god succes med at tilbyde skræddersyet uddannelse og sparring indenfor.Vi forventer, at du er stærk på privatområdet og har interesse for også at rådgive Lokalt Erhverv. Afhængigt af din baggrund tilbyder vi den rette oplæring.
Sådan forestiller vi os, at du bliver en succes i jobbet:
Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes særligt godt, fordi:
- Du har gennemgået dit skræddersyede onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i teamet at kende og deltaget i sammøder og sparring. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede ved at tage vores koncepter til dig og benytter dem i dit møde med kunderne.
- Du trives med den tætte kontakt til kunderne i din portefølje og er god til at skræddersy løsninger til dem og give dem økonomisk tryghed.
- Både kolleger og kunder har stor tillid til dig, din rådgivning og faglighed. Du har nemlig på forhånd flere års erfaring med grundig og kompleks privatrådgivning og med at komme hele vejen rundt om kundernes privatøkonomi.
- Du har en naturlig interesse for mindre erhverv og ejerledere og bygger løbende på med ny viden, så du også på dette område begynder at kunne udfordre kunderne og spotte de skjulte behov – både i privatøkonomien og i virksomheden – og at omsætte dem til konkrete løsninger.
- Som holdspiller bidrager du naturligt med din viden, dit gode humør og dine gode idéer til, hvordan vi sammen kan blive endnu bedre. Du er nysgerrig og holder dig heller ikke tilbage, når du har spørgsmål.
Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:
- Du rådgiver og udfordrer med stor selvstændighed dine kunder, som du har skabt stærke relationer til og fået mange gode ambassadører iblandt. Du har nu også fået opbygget en stor indsigt i samspillet mellem privat- og virksomhedsøkonomi for Lokalt Erhverv, som du naturligt bringer i spil i din rådgivning.
- Du har særligt opnået kundernes tillid ved at udleve Sparekassens kundeløfter og fordi, du i din rådgivning drives af at se muligheder og komme hele vejen rundt om kunden.
- Kundetilfredshed står øverst på din dagsorden. Du er tilgængelig og kontakter gerne dine kunder uopfordret, da du kender til vigtigheden af hastighed, kvalitet og høj service.
- Du er stolt af vores afdeling og bidrager naturligt til afdelingens synlighed, netværk, udvikling og tilgang af nye kunder. Du forstår vores forretningsorienterede familiekultur og er en aktiv del af afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø.
Vil du med på et ambitiøst hold?
Vi bakker naturligvis op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling, kurser og dygtiggørelse. I Horsens praktiserer vi derudover stor åbenhed med hyppig faglig sparring og et godt samarbejde på tværs af Privat og Erhverv, som tidligere i år – på grund af vokseværk – blev til to selvstændige afdelinger i samme hus. Du får base i privatteamet, men kommer i din rolle til at samarbejde tæt med begge. Vi har et uformelt og stærkt fællesskab, hvor vi prioriterer at have det sjovt sammen, mens vi sætter ambitiøse mål for vores afdeling og skaber flotte resultater sammen som et hold. Derudover er vi gode til at hjælpe hinanden i hverdagen.
Du kan derudover se frem til fleksible rammer, da vi ved, at arbejdet ikke er det eneste, der fylder i dit liv.
Stærk organisation
Du bliver samtidig en del af et solidt pengeinstitut i stærk udvikling. De seneste år har Sparekassen Kronjylland åbnet flere nye afdelinger. Derudover har vi ifølge sidste års tilfredshedsundersøgelse fra EPSI fortsat Danmarks mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv. Vi er dermed en stor, ambitiøs organisation, og vi har mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på sigt får nye interesser eller ønsker nye udfordringer.
Kom og bliv en del af et fedt fællesskab med i alt mere end 1.000 kolleger – og gør en forskel for kunderne i landets 7. største pengeinstitut sammen med os!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2026 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
