Er du vores nye kollega?

Privatkundechef til Køge

Er du klar til at sætte dit præg på et stærkt privatteam med 11 engagerede kolleger og en afdeling, der buldrer derudaf med nye kunder? Så er det dig, vi leder efter!

Med både privat og erhverv under samme tag er Sparekassen Kronjylland et af de større pengeinstitutter i Køge-området. Det betyder, at du som privatkundechef ikke blot bliver leder af et privatteam, men sammen med afdelingsdirektør og erhvervskundechef bliver en del af ledergruppen i en stor solid afdeling med tyngde til at gøre en forskel i Køge. Du får direkte medindflydelse på, hvordan vi styrker vores lokale position fremover. Derudover får du en plads i vores velfungerende ledergruppe på tværs af Sparekassens afdelinger på Sjælland, hvor du får dygtige og hjælpsomme lederkolleger at sparre med.

Skab resultater gennem andre

I Køge afdeling får du det ledelsesmæssige ansvar for 11 kolleger i privatteamet, og du bliver en naturlig sparringspartner og salgsleder for dem - tæt på, til stede og med blik for den enkelte. Det er derfor vigtigt, at du med inspiration og motivation har lyst til at skabe succes gennem andre og til at have salgsansvaret for privatområdet. Samtidig har du også selv tæt kontakt til kunderne, da du får din egen mindre portefølje inden for primært bolig-, pensions- og investeringskunder.

Niklas Præstegaard, afdelingsdirektør i Køge, siger det sådan her:

“Vi søger ikke bare en leder – vi søger en, der vil bygge videre. Du får mandat til at forme dit team, sætte retning og udvikle menneskene omkring dig. Samtidig bliver du en nøglespiller udadtil, hvor du er med til at skabe synlighed og relationer gennem netværk og lokale initiativer.”

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage føler du dig godt hjemme i afdelingen og tager ansvar for privatteamet. Det lykkes særligt godt, da:

  • Du har gennemgået vores målrettede onboardingprogram og er begyndt aktivt at benytte Sparekassens ledelsesværktøjer, ligesom du har lært vores kultur og arbejdsgange at kende.
  • Dit team oplever dig som nærværende, nysgerrig og lyttende. Du har nemlig brugt tid på at lære medarbejdere at kende fagligt og personligt. Det gør, at du allerede kan sætte en retning for teamet – på en måde, hvor du løfter medarbejderne frem for at kontrollere dem.
  • Udover solid ledelseserfaring har du på forhånd en bred bankfaglig baggrund og stærke kompetencer inden for privatrådgivning og kredit med mindst fem års erfaring fra branchen. Du er derfor heller ikke bleg for selv at springe ind og hjælpe i en sag eller et møde, hvis behovet opstår.
  • Hvis du ikke på forhånd har et stort kendskab til Køge, er din lyst til at blive en aktiv del af området kun blevet større.

Efter et år er du blevet en vigtig nøgleperson i afdelingen, som er med til at sikre, at privatteamet leverer og trives. Det lykkes især, fordi:

  • I samarbejde med afdelingsdirektøren leder du privatkundegruppen og de fire rådgivere, der sidder med de mindre erhvervskunder. Sammen med erhvervskundechefen sætter I dagsorden for strategi og kultur i afdelingen og er med til at sikre den bedst tænkelige trivsel og et godt samarbejde på tværs.
  • Du tager ansvar for resultater og budgetter på privatområdet og dermed også for at implementere og optimere processer i privatgruppen. Da du er en god kommunikatør, formår du at sikre et højt fagligt informationsniveau og en konstruktiv feedback.
  • Du holder af det tætte samarbejde med dine kunder. Du er proaktiv og kommer hele vejen rundt om deres økonomi.
  • Du er en mester i at opbygge stærke relationer og bidrager til afdelingens synlighed og vækst i Køge blandt andet gennem kundevendte aktiviteter og et aktivt samspil med erhvervsteamet. Samtidig er du blevet en stærk sparringspartner for afdelingsdirektøren.

Du kan glæde dig til at blive en del af en afdeling med mange jern i ilden. Tempoet er højt, humøret i top, og tonen uformel. Vi løfter i flok, sparrer på kryds og tværs og vil hinanden – også uden for arbejdstiden, hvor vi for eksempel ses til sommerfest, pigeklub, håndbold- og fodboldkampe. Samtidig praktiserer vi i høj grad frihed under ansvar – det betyder blandt andet, at både du og dit team har en hverdag med fleksible rammer, så da vi ved, at der er andet end jobbet, der fylder i livet.

En solid sparekasse

Sparekassen Kronjylland er landets syvendestørste pengeinstitut, og der venter dig langt over 1.000 kolleger. Vi er en solid sparekasse, som leverer resultater og høj kundetilfredshed. De seneste år har vi for eksempel åbnet flere nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland. Derudover har vi ifølge EPSI’s kundetilfredshedsanalyse fra 2025 endnu engang landets mest tilfredse bankkunder - både private og erhverv.

Vi er dermed en stor og ambitiøs organisation og har mange forskellige karrieremuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser. Samtidig støtter vi naturligvis op om din succes i jobbet – blandt andet med løbende kompetenceudvikling og vores interne lederudviklingsprogram.

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tårnhøj jobtilfredshed

Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.

Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.

Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder. 

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.