
Bliv de lokale erhvervskunders foretrukne sparringspartner på Djursland – og gør en forskel både for deres virksomhed og private økonomi
Vil du gøre en forskel for en spændende kundegruppe på Djursland og rådgive dem i krydsfeltet mellem privat- og virksomhedsøkonomi – dog med mindre risiko og forretningsomfang end hos klassiske erhvervskunder? Så er det måske dig, vi er på udkig efter til et job med primær base i Grenaa, men også med mulighed for dage i Auning og Ebeltoft.
Din kundeportefølje skræddersyer vi efter dine præferencer. Ønsker du luft til udadvendte aktiviteter, hvor du kan opsøge nye kunder, skaber vi derfor plads til det. Vil du hellere have fuld fokus på at rådgive en eksisterende portefølje og øge dens forretningsomfang, er det også en mulighed. På den måde er du selv med til at forme dit job.
Indgangene til jobbet kan også være flere. Måske har du allerede erfaring med at rådgive både privatkunder og lokale erhvervskunder, men det kan også være, at du er en erfaren privatrådgiver med lyst til at dykke mere ned i erhvervsområdet – eller omvendt. Uanset baggrund bakker vi op med relevant oplæring og passende udfordringer.
Fagområde med stor opbakning
Lokalt Erhverv (LE) er for nylig blevet et selvstændigt fagområde i Sparekassen Kronjylland. Det betyder, at du kommer til et prioriteret område med stor organisatorisk opbakning, og at du på tværs af afdelinger får mange kolleger, der sidder med samme kundetype som dig. Vi tilbyder altså god mulighed for faglig sparring, men også for skræddersyet uddannelse og træning inden for LE.
Som rådgiver for Lokalt Erhverv kan du glæde dig til at blive en vigtig del af vores tre afdelinger på Djursland med primær base i Grenaa. Vi kan derfor love, at du - udover unik indsigt i en spændende kundegruppe - får et alsidigt job og gode kolleger omkring dig. Derudover får du fleksible rammer, så du har indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen arbejdsdag. Vi prioriterer at have et godt samarbejde og fællesskab i den enkelte afdeling, men også på tværs af vores djurslandske trekløver. Vi interesserer os for hinanden og har det sjovt sammen, mens vi skaber resultater som et hold – og løbende ses vi for eksempel til fredagsbar, grillaftner og andre sociale aktiviteter.
Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes særligt godt, fordi:
- Du har gennemgået vores onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i erhvervsteamet at kende – det er dette team, du bliver en del af, men du kommer naturligvis også til at samarbejde og sparre tæt med privatrådgiverne.
- Du har fået et godt indblik i vores forretningsgange og IT-systemer og er samtidig blevet fortrolig med at gennemføre en kreditsag fra start til slut.
- Du er blevet introduceret for opgaven med at rådgive vores lokale erhvervskunder og er kommet godt i gang med at få egne kunder over i din portefølje.
- Du har været rundt i vores tre afdelinger på Djursland og har fået et godt kendskab til området, nogle af kunderne og dine kolleger på tværs af afdelingerne.
- Du deltager aktivt i fællesskabet og det gode sparringsmiljø. Som holdspiller bidrager du naturligt med din faglighed, erfaring og gode idéer til, hvordan vi sammen kan blive endnu bedre. Samtidig holder du dig ikke tilbage med at bede om hjælp.
Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til LE-kundernes høje kundetilfredshed. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:
- Du er fortrolig med LE-området og kan selvstændigt kreditvurdere, rådgive og udfordre kunderne. Du er fortrolig med at tage på kundebesøg hos LE-kunderne og opnår deres tillid ved at udleve Sparekassens kundeløfter og fordi, du i din rådgivning drives af at se muligheder, finde løsninger og komme hele vejen rundt om kundernes økonomi.
- Du er god til at skabe stærke relationer til kunderne, og du er proaktiv og tilgængelig. Det betyder blandt andet, at kunderne hører uopfordret fra dig, når der er nyt, de skal kende til – eller det bare er længe siden sidst.
- Du udvider fortsat forretningsgrundlaget i din portefølje både gennem din eksisterende portefølje og ved at være proaktiv på dit netværk og derigennem få nye lokale erhvervskunder.
- Du er stolt af vores afdeling og bidrager til afdelingens synlighed og gode omdømme. Det gør du blandt andet ved at bidrage ved forskellige aktiviteter og ved at interessere dig for de muligheder, der ligger i vores markedsområde.
Bliv en del af en ambitiøs organisation
Du bliver en del af et af landets 10 største pengeinstitutter, hvor der venter dig mere end 900 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater og høj kundetilfredshed. De seneste år har vi eksempelvis åbnet flere nye afdelinger - og ifølge den seneste kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har vi igen i år landets mest tilfredse bankkunder - både private og erhverv. Én af grundene, tror vi, er, at du som rådgiver hos os typisk har færre kunder i din portefølje end hos andre pengeinstitutter. Det giver tid til den enkelte kunde – og tid til at være proaktiv.
Vi er en stor organisation med mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser eller vil udfordres på nye områder.
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 900 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.