Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang i træk

KYC-specialist til kundekendskab på erhvervsområdet – og fedt fagligt fællesskab i nyoprettet team

Vil du være med til at opbygge et af sektorens stærkeste KYC-set up på erhvervsområdet? Og har du lyst til at arbejde med kundekendskab i en solid sparekasse, hvor ordentlighed, faglighed og samarbejde går hånd i hånd?
Så har du nu chancen i Sparekassen Kronjylland, hvor vi centraliserer vores KYC-processer på erhvervsområdet og derfor har oprettet et nyt, ambitiøst team: KYC Erhverv. Til vores ni mand store team mangler vi dig, der brænder for kvalitet i KYC-arbejdet – og som samtidig har blik for den gode kundeoplevelse. Du kommer med på holdet på et særligt spændende tidspunkt, hvor det er under opbygning, og du får derfor reel mulighed for at præge både opgaveløsningen og kulturen i teamet.

Din rolle og dine opgaver

Som KYC-specialist bliver du en del af AML & KYC-afdelingen og får en central rolle i behandlingen af KYC-sager for erhvervs- og foreningskunderne i landets 7. største pengeinstitut. Du arbejder struktureret og selvstændigt – men aldrig alene.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Behandle og vurdere KYC-sager på erhvervsområdet
  • Indhente, analysere og registrere kundeoplysninger i henhold til hvidvaskloven
  • Afdække ejer- og kontrolstrukturer samt foretage risikovurderinger
  • Have dialog med kunder og afdelingsnet
  • Sikre korrekt dokumentation og høj kvalitet i sagsbehandlingen
  • Bidrage til løbende optimering af arbejdsgange og processer i KYC Erhverv

Du får stor berøringsflade med både kolleger, kunder og afdelingsnet og spiller en vigtig rolle i at sikre, at Sparekassen Kronjylland altid er compliant – uden at gå på kompromis med service og ordentlighed – og altså den gode kundeoplevelse.

Sådan bliver du en succes i jobbet

Efter 100 dage har du fundet dig godt til rette i Sparekassen Kronjylland og tager ansvar for dine opgaver. Det er lykkedes særligt godt, fordi:

  • Du har gennemgået vores målrettede onboardingprogram, hvor du har lært dine kolleger og dagligdagen i teamet at kende. Du har samtidig deltaget i forskellige af teamets opgaver og har derfor fået opbygget en solid forståelse for vores processer, systemer og arbejdsgange.
  • Du håndterer selvstændigt dine KYC-sager og vurdering af kunder, mens du naturligt trækker på kolleger, deler viden og aktivt bidrager til kvalitet og effektivitet i teamet. I løsningen af opgaverne nyder du godt af, at du på forhånd har erfaring med AML/KYC fra den finansielle sektor og derfor har en solid forståelse for erhvervskunders økonomiske forhold.
  • Du er god til at kommunikere dine budskaber og nyder at være i skriftlig og telefonisk dialog med kunderne ved manglende oplysninger eller uddybende spørgsmål.

 

Om et år er KYC Erhverv kendt for høj kvalitet og driftseffektivitet, men også for høj imødekommenhed over for kunder og afdelingsnet. Det har du sammen med dine kolleger sikret, da:

  • Du sørger for en både professionel og imødekommende dialog med kunder og afdelingsnet. Derudover bidrager din analytiske tilgang og blik for detaljer til at identificere tendenser i kundeadfærd.
  • Du deltager løbende i forbedringer af vores KYC-setup. Du er nemlig nysgerrig, kvalitetsbevidst og deler gerne din viden.
  • Med en gensidig tillid mellem dig og dine kolleger bidrager du – sammen med dit gode humør – til at skabe et godt arbejdsmiljø for dig og dine kolleger. Du bidrager til sparring og et godt samarbejde både med kolleger i teamet og på tværs af sparekassens afdelingsnet.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med komplekse ejer- og kontrolstrukturer – men vigtigst er, at du har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage aktivt til teamet.

Bliv en del af en solid sparekasse

Sparekassen Kronjylland er en solid og ambitiøs sparekasse i vækst med afdelinger over hele landet. Vi leverer stærke resultater og har ifølge analysebureauet EPSI igen i år landets mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv. Derudover har vi de seneste år åbnet flere nye afdelinger og har flere i sigte inden for den nærmeste fremtid.

Hos os bliver du en del af en flad organisation med korte beslutningsveje, stærkt fællesskab og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible rammer i hverdagen, mulighed for hjemmearbejde og løbende kompetenceudvikling – eksempelvis gennem kurser og AML-certificering.

Vi er derudover en stor organisation med mange karrieremuligheder – også hvis du på den lange bane får nye interesser.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Så kom og giv den fuld gas i vores nye team KYC Erhverv sammen med os!

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tårnhøj jobtilfredshed

Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.

Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.

Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder. 

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.