Er du vores nye kollega?

Opbyg din egen kundeportefølje i Hillerød – og bliv en del af et stærkt hold

Vil du opbygge din egen kundeportefølje og skabe langvarige relationer til spændende privatkunder? Så er det måske dig, vi leder efter til vores stærke privatteam i Hillerød.

Hos os får du mulighed for enten at bygge din portefølje op fra bunden eller videreudvikle en mindre eksisterende kundeportefølje. Samtidig bliver du en del af en afdeling i vækst, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og fejrer vores succeser sammen.

Hos os får du:

Udvikling og muligheder: Vi giver dig frihed til at opbygge din egen kundeportefølje og gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt. Vi tilbyder løbende efteruddannelse og adgang til specialisering, hvis du ønsker det – og du er altid omgivet af dygtige og ambitiøse kolleger, som står klar til at dele deres viden og erfaring.

Fleksibilitet og indflydelse: Gennem dit opsøgende arbejde med de nye kunder har du stor indflydelse på sammensætningen af din portefølje og er med til at forme dit eget job. Vi giver dig samtidig fleksible rammer, så du kan balancere både arbejde og privatliv. Vi sætter også pris på forskellighed og nye perspektiver, så vi håber, du har lyst til at udfordre vaner og bidrage med dine egne idéer til, hvordan vi kan gøre tingene endnu bedre.

Nærvær og fællesskab: I Hillerød arbejder privat- og erhvervsrådgivere side om side, og teamet består af både erfarne og yngre kolleger. Det giver en spændende dynamik, masser af faglig sparring og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt imens.

Sådan bliver du en succes i jobbet:

Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes særligt godt, fordi:

  • Du har gennemført vores onboardingprogram og lært dagligdagen i privatteamet at kende. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede godt i gang med at tage vores koncepter til dig og benytte dem i mødet med kunderne. 
  • Du er i gang med at lægge en plan for, hvordan du vil opbygge din kundeportefølje, og er måske allerede begyndt at føre den ud i livet. Det kan derfor være en fordel, hvis du har et lokalt netværk eller kendskab til området – men det er ikke et krav. 
  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Med din solide erfaring med at rådgive privatkunder varetager du selvstændigt din portefølje og hjælper kunderne med at skabe økonomisk tryghed og realisere deres drømme.
  • Du er udadvendt og er blevet en naturlig del af fællesskabet og det gode sparringsmiljø i afdelingen. Som holdspiller bidrager du aktivt med din erfaring, dine idéer og din lyst til at udvikle både dig selv og teamet. Samtidig holder du dig ikke tilbage med at bede om hjælp.

Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for både kunder og kolleger og bidrager aktivt til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes du særligt godt med, fordi:

  • Du rådgiver selvstændigt dine kunder, som du har opbygget stærke relationer til. Kunderne har tillid til dig, fordi du udlever Sparekassen Kronjyllands kundeløfter hver dag, og fordi du ser muligheder, finder løsninger og kommer hele vejen rundt om deres økonomi. 
  • Du fortsat udvikler din kundeportefølje gennem nye kunder og arbejder målrettet med at skabe flere relationer via dit netværk og egne initiativer. 
  • Du strukturerer din egen arbejdsdag og trives med den frihed og det ansvar, der følger med rollen. 
  • Du er stolt af afdelingen og bidrager aktivt til vores synlighed og gode omdømme. Det gør du blandt andet ved at være aktiv i lokalområdet og interessere dig for de muligheder, der ligger i markedsområdet.

Bliv en del af en stærk organisation

Du bliver en del af et af Danmarks 10 største pengeinstitutter, hvor du får mere end 1.000 kolleger fordelt over det meste af landet. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling. Vi har de seneste år åbnet flere nye afdelinger og har ifølge den seneste EPSI-undersøgelse fortsat Danmarks mest tilfredse kunder på både privat- og erhvervsområdet.

Som medarbejder hos os får du adgang til mange udviklingsmuligheder. Vi er en stor organisation med mange forskellige fagområder, så hvis dine interesser ændrer sig over tid, er der gode muligheder for at udvikle din karriere i Sparekassen.

Vores afdeling i Hillerød har blot fire år på bagen, så hos os bliver du en del af en spændende udvikling, hvor vi fortsat vokser, udvider vores markedsområde og styrker vores position i lokalområdet.

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Tårnhøj jobtilfredshed

Vores medarbejderes jobtilfredshed er højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2026 fast.

Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.

Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.