Er du vores nye kollega?

Oplev pionerånden i helt ny afdeling i Helsingør – og giv ejerlederne i mindre virksomheder den bedste privatrådgivning og samtidig et godt overblik over deres erhvervsengagement

Vil du opleve pionerånden ved at åbne noget nyt, mærke fornemmelsen af at skabe en succes og blive en del af et hold med samme mål? Brænder du for at yde den bedst mulige privatrådgivning og for i mindre omfang – og måske i samråd med erhvervsteamet – samtidig at rådgive om kundernes mindre erhvervsengagementer? Og for at være med til at opbygge en ny portefølje fra bunden? Så har du chancen nu, da Sparekassens Kronjylland åbner ny afdeling i Helsingør.  

Vi har de seneste år åbnet flere nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland, hvor Helsingør er vores 10. sjællandske afdeling. Du og dine kolleger får derfor masser af opbakning fra organisationen, samtidig med at der lokalt er en høj grad af frihed til, at I sammen kan skabe lige præcis den afdeling, der passer bedst til Helsingør.

Sådan bliver du en succes i jobbet

Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes, forbi:

  • Du har gennemgået vores onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i teamet at kende og deltaget i sammøder og sparring. Du er allerede ved at tage vores kundekoncepter og kundeløfter til dig og benytter dem i dine kundemøder. 
  • Sammen med resten af afdelingen har du stor lyst til at gøre opmærksom på Sparekassen Kronjylland som den nye dreng i klassen i Helsingør. Du deltager derfor i at få afdelingen på det lokale landkort, ligesom du er i fuld gang med at kontakte potentielle kunder og begynde at opbygge din portefølje af primært ejerledere i mindre erhvervsvirksomheder.
  • I din rådgivning bruger du som tommelfingerregel 80 % af din tid på at yde en rigtig god privatrådgivning, og det er derfor vigtigt, at du på forhånd har flere års solid erfaring med at rådgive privatkunder. Samtidig har du flair for en helhedsrådgivning af den ejerledede virksomhed, og du hjælper derfor også naturligt med kundernes mindre og ukomplicerede erhvervsdel – eventuelt med hjælp fra kolleger i afdelingens erhvervsteam. 
  • Dine kolleger i afdelingen har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de blandt andet, fordi du er dygtig, nysgerrig og ikke holder dig tilbage med at stille spørgsmål eller bede om hjælp. Men også fordi din tillidsvækkende facon gør det let for dig at tale drømme og planer med kunderne og at opbygge værdifulde og langvarige relationer med dem.

Efter et år er du en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens gode modtagelse i Helsingør. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:

  • Du er fortsat ved at opbygge din portefølje og deltager i at gøre endnu flere opmærksomme på det, vi kan i Sparekassen Kronjylland.
  • På privatområdet kan du med stor selvstændighed rådgive og udfordre dine kunder. Du har nemlig stærke kompetencer inden for blandt andet bolig, pension og investering. Derudover har du indsigt også i kundernes erhvervsdel, og du er derfor en værdsat sparringspartner for de mindre erhvervskunder.  
  • Kundetilfredshed står øverst på din dagsorden, og du drives af at se muligheder og finde løsninger, ligesom du kender alt til vigtigheden af hastighed, kvalitet og høj service. Du inddrager derfor også naturligt de specialister, vi har tilknyttet afdelingen.
  • Du bidrager til at gøre afdelingens start til en succes. Det gør du blandt andet ved at være en aktiv del af afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø. Du bidrager derudover naturligt med din faglighed og erfaring, og du holder dig ikke tilbage, hvis du har forslag til, hvordan vi kan gøre noget endnu bedre, eller har idéer til, hvordan vi kan tiltrække endnu flere kunder til afdelingen.

En ambitiøs sparekasse

Du bliver en del af en solid og ambitiøs sparekasse. Sparekassen Kronjylland har de seneste år eksempelvis åbnet flere nye afdelinger rundt i landet, ligesom vi leverer gode resultater. Ifølge den seneste kundeundersøgelse fra analysebureauet EPSI har vi landets mest tilfredse bankkunder – både på privat og erhverv! 

I Helsingør vil du opleve åbenhed, hyppig faglig sparring og ikke mindst en sjov og afvekslende arbejdsdag, hvor vi hjælper hinanden og interesserer os for hinanden. Resultater er noget, vi skaber sammen, og du kan derfor glæde dig til at blive en del af et stærkt fællesskab i en flad organisation. Det betyder, at der hos os ikke er langt fra tanke til handling, og at vi meget gerne lytter til dine gode idéer. Du får ikke bare indflydelse på din egen hverdag, men også rig mulighed for at påvirke en ny afdelings retning og succes helt fra start. 

Klar til at sætte dit aftryk på en spritny afdeling og sammen med et stærkt hold at gøre den til en stor succes? Så kom og gør en forskel for kunderne i et af landets 10 største pengeinstitutter sammen med os!

 

Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.