Kunderådgiver til stærkt fællesskab og spændende privatkunder i Hadsten
Vil du have din egen portefølje af privatkunder, som du skal rådgive, opbygge stærke relationer til og give økonomisk tryghed? Så er du måske vores nye kunderådgiver i Hadsten, hvor vi oplever kundevækst og derfor udvider vores stærke privatteam.
Da du skal overtage en eksisterende portefølje, er det vigtigt, at du er stærk på privatområdet og har flere års erfaring med at komme hele vejen rundt om kunderne. Hvis du ønsker også at arbejde med nye kunder, kan vi gøre plads til det dette i porteføljen.
Stærkt fællesskab
Du får 14 kolleger i en afdeling med udpræget holdånd. Det betyder blandt andet, at vi har stor lyst til at hjælpe hinanden og udvikle os sammen som afdeling. Vi har det sjovt sammen og interesserer os for hinanden, mens vi skaber resultater og gode kundeoplevelser som et hold. Sammen med os får du derfor rig mulighed for både at være med til hyggelige sociale arrangementer og at udvikle dig personligt og fagligt i rollen som rådgiver.
Vi er en moderne afdeling med et godt spænd af kompetencer på tværs af privat og erhverv, alder og anciennitet, der giver en fed dynamik. Da vi har en god størrelse afdeling, kan vi samtidig prioritere den enkelte medarbejders fleksibilitet i hverdagen højt, så der er balance mellem arbejde og privatliv.
Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes, fordi:
- Du har gennemgået vores onboardingprogram, hvor du har lært teamet at kende og deltaget i sammøder og sparring. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede ved at tage vores koncepter til dig og benytter dem i dine kundemøder.
- Du er i fuld gang med at lære alle dine nye kunder at kende – og hvis du ønsker det at opsøge nye. Du trives med den tætte kontakt til dine kunder, når du skræddersyr løsninger til dem og giver dem et godt økonomisk overblik. Det er du i forvejen vant til, da du har flere års erfaring med at rådgive forskellige kundetyper og snakke drømme og planer med dem.
- Du deltager aktivt i afdelingens fællesskab og gode sparringsmiljø. Som holdspiller bidrager du naturligt med din faglighed, erfaring og gode idéer til, hvordan vi sammen kan blive endnu bedre.
Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:
- Du rådgiver og udfordrer selvstændigt dine kunder, som du nu har opbygget solide relationer til. Du har opnået kundernes tillid ved at udleve Sparekassens kundeløfter, og fordi du i din rådgivning udviser stor faglig indsigt.
- Kundetilfredshed står øverst på din dagsorden. Du er proaktiv og tilgængelig og kontakter gerne kunderne uopfordret. Kunderne i din portefølje er vant til en høj grad af kvalitet, hastighed og opmærksomhed.
- Du er stolt af vores afdeling i Hadsten og bidrager til vores synlighed og gode omdømme. Det gør du blandt andet ved at bidrage ved forskellige aktiviteter og ved at interessere dig for de muligheder, der ligger i vores markedsområde.
- Du nyder at skabe succes sammen med andre og bidrager gerne til fællesskabet med faglighed og godt samarbejde.
Der venter dig et meget stærkt privatteam, hvor du får rig mulighed for faglig sparring og samtidig får en ledelse i afdelingen med solid privaterfaring tæt på dig i hverdagen – vi er for eksempel lige nu også på udkig efter en souschef med privatprofil. Vi bakker selvfølgelig op om din succes i jobbet, ligesom du har adgang til efteruddannelse og specialisering.
Solid sparekasse
Du bliver en del af landets 7. største pengeinstitut, hvor der venter dig mere end 1.000 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater og høj kundetilfredshed. De seneste år har vi eksempelvis åbnet flere nye afdelinger, og ifølge EPSI’s kundetilfredshedsanalyse fra 2025 har vi endnu engang landets mest tilfredse bankkunder - både private og erhverv.Vi er dermed en stor og ambitiøs organisation og har mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser.
Kom og gør en forskel for kunderne sammen med os!
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
