
Fraud-specialist: Vær med til at bekæmpe svindel og bliv en del af et stærkt fællesskab
Kan du hjælpe kunder, der bliver svindlet eksempelvis på nettet - og give dem en god oplevelse? Så er du måske vores nye fraud-specialist til et job med mening, tæt kundekontakt og gode kolleger at sparre med.
Her får du et job, hvor du hver dag gør en forskel for vores kunder ved at hjælpe dem, når de er blevet svindlet. Samtidig får du en vigtig rolle i at være med til at opklare og bekæmpe økonomisk kriminalitet. Du får derfor et unikt indblik i aktuelle svindeltyper og i Sparekassen Kronjyllands svindelforebyggende indsatser. Derudover får du stor erfaring med at yde hjælp til kunder, der ofte står i en ærgerlig situation. Du kan derfor se frem til et job, hvor du får eftertragtet viden, bliver en vigtig sparringspartner både for kunder, kolleger og organisation og får rig mulighed for løbende at videreudvikle dig som fraud-specialist.
Fagligt fællesskab og alsidig hverdag
Du bliver en del af et stærkt hold: Dine nærmeste sparringspartnere bliver tre andre fraud-specialister, som sammen med dig udgør Sparekassens fraud-team. Vi hjælper hinanden i hverdagen og er gode til at sparre med hinanden i en ofte uforudsigelig hverdag.
Fraud-teamet er en del af Sparekassen Kronjyllands Kundeservice, som løser mange forskellige opgaver for vores kunder og kolleger i afdelingerne. Det betyder, at du samtidig bliver en del af et dynamisk hus med forskellige fagområder samlet under samme tag, som vi også samarbejder med. Da du også kommer til at spille en vigtig rolle for kollegerne i de kundevendte afdelinger, får du dermed en bred berøringsflade. Du får også adgang til løbende efteruddannelse og kurser, så du på alle måder får rig mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig.
Vi går op i, at det også skal være sjovt at gå på arbejde, så mens vi skaber gode kundeoplevelser og resultater, sørger vi for at have det godt sammen, og vi ses eksempelvis også til sociale tiltag i Kundeservice.
Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter 100 dage tager du ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det lykkes særligt godt, fordi:
- Du har gennemført vores onboardingprogram, hvor du har lært hverdagen i fraud-teamet godt at kende. Du har også stiftet kendskab til vores mange forskellige opgaver.
- Du er nysgerrig og stiller spørgsmål, når du støder på noget, du ikke ved. Du er dermed i fuld gang med at opbygge viden om, hvordan vi bedst hjælper kunder og kolleger i svindelsager. Da du allerede har erfaring med fraud-opgaver eller arbejdet i et pengeinstitut, har du let ved at sætte dig ind i sagerne.
- Du bidrager til løsningen af teamets opgaver. Du gennemgår for eksempel kundernes elektroniske indsigelser og opretter dem i Nets’ system og ringer til kunder, som har fået spærret deres kort i Nets’ automatiske overvågning. Du er også i kontakt med kunderne, når de er blevet snydt på nettet, eller vi mangler oplysninger i en indsigelse. I det arbejde er du nogle gange også i kontakt med kundens rådgiver eller afdeling.
- Du er dygtig til at berolige og hjælpe kunder, der er blevetsvindlet. Du er nemlig god til at snakke med alle slags mennesker, sætte dig i kundernes sted og er god til at vejlede dem både på skrift og i tale. Derudover holder du hovedet koldt i pressede situationer, eller når det går stærkt – og du formår at få din ro til at smitte af på kunderne.
- Efter et år er blevet du en værdifuld sparringspartner for både kunder, fraud-kolleger og organisation. Det skyldes især, at:
Du løser selvstændigt opgaverne på lige fod med resten af fraud-teamet. Du har nemlig stor faglig viden om betalingskort, net- og mobilbank og om de forskellige svindeltyper. Dine kolleger i organisationen trækker derfor på din viden, når de har brug for hjælp eller søger indsigt i svindeltendenser. Du er samtidig proaktiv i forhold til at få løst de daglige opgaver og få kunderne kontaktet. - Du formår hver dag at vende ærgerlige situationer til gode kundeoplevelser over telefon og beskeder i netbank. Uanset om kunderne er blevet kontaktet af en falsk myndighed, er blevet narret til at lave investeringer i falske crypto firmaer eller har fået stjålet deres mobil i nattelivet, møder du dem i øjenhøjde, med et smil og en stor lyst til at hjælpe.
- Du er nysgerrig på sammenhænge og er god til at spørge ind til kunderne og detaljerne i deres svindelsager på en ordentlig og respektfuld måde. På den måde får du forløbet kortlagt.
- Du har et godt samarbejde med Nets og vores datacentral SDC. Nets samarbejder du eksempelvis med, når du undersøger kundens muligheder, eller du har behov for sparring på en sag. SDC tager du kontakt til, når du har brug for teknisk indsigt i et forløb.
- Du er nysgerrig på dit fagområde og holder dig løbende opdateret. Det betyder, at du både deltager aktivt i forskellige fraud-netværksmøder og er en god sparringspartner for dine kolleger i teamet. Men også, at du byder ind med idéer til præventive indsatser, da vi ikke blot løser svindelsager, men også er med til at forebygge dem. Du er holdspiller og nyder at skabe resultater sammen med andre.
Fleksible rammer i stærk organisation
Hos os bliver du en del af et solidt pengeinstitut, som er inde i en stærk udvikling. De seneste år har Sparekassen Kronjylland eksempelvis åbnet flere nye afdelinger, ligesom vi ifølge den seneste undersøgelse fra analysebureauet EPSI har Danmarks mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv. Vi er dermed en stor, ambitiøs organisation, og vi har mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser.
Vi ved, at der er andet end arbejdet, der fylder i dit liv, og vi tilbyder derfor fleksible rammer. Der venter dig eksempelvis stor indflydelse på dit arbejde, mulighed for 1-2 ugentlige hjemmearbejdsdage og i alt syv ugers ferie og frihed. Derudover indeholder vores ansættelsespakke blandt andet tandlæge- og sundhedsforsikring, fordele i vores Medarbejderbank og adgang til at leje Sparekassens feriehuse.
Klar til at være med til at gøre en forskel for vores 195.000 kunder og 900 kolleger? Så ansøg nu!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.