Kan du forretningsudvikle på privatområdet? Så kom og gør en forskel for vores forretning og for landets mest tilfredse kunder - sammen med os!
Kan du lide at have fingrene nede i forretningens maskinrum, og har du lyst til at gøre en forskel inden for produkter, koncepter og løsninger til vores kunder på både privat-, Private Banking- og investeringsområdet? Er du tilmed hurtig til at forstå forretningens behov og vil være med til at omsætte dem til konkrete løsninger, der indfrier vores kunders ønsker ikke kun i dag, men også i morgen? Så er du måske vores nye forretningsudvikler på et område, som vi ønsker at give endnu mere gas.Vi tilbyder et spændende job som forretningsudvikler i et af landets 10 største pengeinstitutter, hvor det sagt på jysk går ganske godt. Udover at vi de seneste år har åbnet flere nye afdelinger, leverer vi gode resultater og har ifølge den seneste kundeundersøgelse fra analysebureauet EPSI igen i år landets mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv! De gode takter forpligter, og her kommer du ind i billedet og skal hjælpe med at videreudvikle Sparekassen Kronjyllands produkter og koncepter på privatområdet.
Udviklingsenhed med fællesskab og sparring
I Forretningsudvikling har vi samlet vores fagchefer, forretningsudviklere mv. Du bliver en vigtig del af en dynamisk udviklingsenhed med cirka 20 dedikerede kolleger. Her får du rig mulighed for at udfordre dig selv og for at udvikle dig som forretningsudvikler.Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter de første 100 dage føler du dig godt hjemme i Forretningsudvikling, tager ansvar for dine opgaver og er i fuld gang med at lære forretningen at kende. Det lykkes du særligt godt med, fordi:
- Du har lært teamet og vores hverdag godt at kende. Du er blevet introduceret til Sparekassen Kronjyllands forretningsudvikling og deltager i at vedligeholde og udvikle værditilbud, koncepter, produkter og serviceydelser inden for privat, PB og investering.
- Da du går op i, at vi får skabt de bedste løsninger, byder du gerne ind med spørgsmål og udfordrer ’plejer’. Du har på forhånd kendskab til den juridiske ramme og markedspladsen indenfor branchen. Det betyder, at du i din konceptudvikling nyder godt af allerede at kende de forskellige spillere på markedet og deres tilbud til kunderne.
- Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de, fordi din udadvendte og positive tilgang gør, at du bidrager aktivt til teamet med gode input, højt humør og en stor lyst til at finde og eksekvere på løsninger.
Om et år bidrager du til, at Forretningsudvikling fortsat er kendt for et højt fagligt niveau og god eksekvering af opgaver i resten af organisationen. Det skyldes især, at:
- Du er analytisk og nytænkende i din udvikling af koncepter og produkter. Samtidig har du flair for tal og data, som du gerne inddrager, når du eksempelvis sammen med kolleger løser opgaver eller udarbejder analyser og business cases. Når du kommer med input til roadmaps har du fokus på forretningen, men glemmer ikke kundebrillerne.
- Du holder dig opdateret på lovgivningen på området, så du sammen med vores juridiske afdeling kan sikre, at opgaveløsningen er compliant og lever op til reglerne omkring produktstyring m.v.
- Du bidrager til at klæde vores rådgivere på, så de altid er på forkant med nyeste viden og værktøjer, så de kan give kunderne mere end forventet. Derudover er du aktiv i eksterne projekter og netværk for eksempel i relation til vores største samarbejdspartner på IT, NBS.
- Du er nysgerrig på udviklingen i banksektoren og på trends, priser og tekniske muligheder i markedet. Med din indsigt er du med til at sikre, at nye muligheder gribes, at vores digitale udbud løbende udbygges, og at privatområdet fortsat moderniseres og er konkurrencedygtigt.
- Du er god til at kommunikere og trives med at være bindeled mellem forskellige samarbejdspartnere.
- Du holder af variation i dine opgaver og kan håndtere skiftende prioriteringer. I det ene projekt står du måske for test af investeringsfunktionalitet i netbank, i et andet for udvikling og indførelse af et nyt koncept til vores kunder på privatområdet.
Vi er særligt på udkig efter dig, der:
- Er skarp på koncepter til privat-, PB- og investeringskunder og har indsigt i forretningsudvikling. Du er måske bankuddannet, men det er ikke et krav, bare du har stor praktisk og teoretisk viden på området.
- Trives både med administrative opgaver og med at tænke ud af boksen i jagten på de gode løsninger. Du har en struktureret tilgang til opgaverne og erfaring med projektstyring.
- Er en god kommunikator og en dygtig holdspiller, der kan sikre et højt fagligt informationsniveau.
Forretningsudvikling – som holdsport!
Du kan glæde dig til at blive en del af afdeling, hvor vi både vægter et fagligt inspirerende arbejdsmiljø, har let til grin og går op i at have et stærkt fællesskab, så det er rart at gå på arbejde. Da vi sidder på Sparekassens hovedsæde, har vi tilmed nem adgang til at sparre med mange andre fagspecialister under samme tag. Vi praktiserer frihed under ansvar og tager ansvar for egne opgaver og projekter, men hjælper samtidig også kollegaen ved siden af. Vi ser nemlig forretningsudvikling som en holdsport.
Vi tilbyder dig en hverdag med fleksible rammer, da vi ved, at der er andet end arbejdet, der fylder i dit liv. Du har således stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og i et vist omfang mulighed for hjemmearbejde.
I jobbet får du rig mulighed for at påvirke både Sparekassens udvikling på privatområdet – og for hver dag at være med til at skabe gode oplevelser, koncepter og værktøjer for vores kunder og kolleger.
Der venter dig også en attraktiv ansættelsespakke med blandt andet 7 ugers ferie og frihed, 11,65 % arbejdsgiverbetalt pension, 3,25 % i ferietillæg, sundheds-, tand- og ulykkesforsikring samt favorable vilkår som kunde i vores Medarbejderbank.
Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Og til at gøre en forskel for landets mest tilfredse kunder? Så ansøg nu!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 900 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
