Erfaren formuerådgiver til Private Banking i Randers og Aarhus
Vær med til at drive væksten i Sparekassen Kronjyllands Private Banking
Vi oplever en markant tilgang af Private Banking-kunder. Derfor søger vi en erfaren formuerådgiver, der vil være med til at udvikle både kunder, relationer og forretning. Du skal primært rådgive formuende privatkunder samt mindre formuende ejerlederkunder.Private Banking-kunderne i Sparekassen Kronjylland har et fast kundeteam, hvor du som formuerådgiver - sammen med kunderådgiver på privat og erhverv samt investeringsrådgiverne - hver dag gør dig umage for at yde den bedste rådgivning og betjening. Det betyder, at du ikke har kredit- og kundeansvar, men alene har specialistansvaret for den løbende formuerådgivning.
Du får mulighed for at arbejde med kunder i en organisation, hvor beslutningsvejene er korte, og fagligheden er høj - og hvor der er plads til at sætte dit eget aftryk.
Din rolle
Du bliver en central og betroet rådgiver for en portefølje af formuende kunder, hvor relationer, langsigtet værdiskabelse og helhedsorienteret rådgivning er i centrum.Du rådgiver om investering, pension og formue og omsætter komplekse problemstillinger til konkrete løsninger, der skaber værdi for kunden. Samtidig bliver du en del af Private Banking Jylland, hvor faglig sparring og samarbejde med vores lokale afdelinger er en naturlig del af hverdagen.
Sådan bliver du en succes i jobbet på kort sigt:
- Inden for de første måneder har du opbygget tillidsfulde relationer til både kunder og kolleger og fået et solidt greb om - og indsigt i - de kunder du skal have specialistansvaret for.
- Du har forståelse for Sparekassen Kronjyllands ambitiøse arbejde med at udvikle og imødekomme den stigende efterspørgsel på Private Banking-området og bidrager samtidig aktivt til udviklingen af både eksisterende og nye kunderelationer.
- Du har opbygget en stærk og tillidsfuld relation til afdelingerne, fordi du prioriterer at være synlig og imødekommende overfor både kunder og kolleger.
Sådan bliver du en succes i jobbet på længere sigt:
- Du driver en stærk og veldrevet portefølje med høj kundetilfredshed.
- Du er en naturlig sparringspartner for både kunder og kolleger, og du bidrager aktivt til den fortsatte udvikling og vækst af Private Banking i Jylland.
- Du sætter dit eget præg på kundeoplevelsen gennem din rådgivning og din måde at arbejde med relationer på – dette er til stor inspiration for dine omgivelser, der både ser og mærker dine evner og ambitioner.
Hvem er du?
Du er certificeret formuerådgiver og har solid erfaring med rådgivning af formuende kunder.
Du har stærke kompetencer inden for investering, pension og formuerådgivning. Du arbejder med høj integritet og motiveres af at skabe langsigtede kunderelationer. Samtidig er du kommercielt orienteret, ser muligheder for at udvikle forretningen og bidrager aktivt til et miljø med høj faglighed og videndeling.
Hvorfor vælge os?
Mange af vores nye kolleger fortæller, at de især værdsætter friheden til at fokusere på kunderne og mulighed for at sætte deres eget præg på rådgivningen.
Du får et job med faglige udfordringer og ansvar. Du får også dygtige og ambitiøse kollegaer i en organisation, der ikke blot er inde i en stærk udvikling og leverer flotte resultater, men også har en meget høj kunde- og medarbejdertilfredshed.
Du bliver en del af en solid og ambitiøs Sparekasse med:
- Et tydeligt strategisk fokus på Private Banking
- Høj faglighed og stærkt kollegaskab
- Mere end 1.100 kolleger og en organisation i vækst
- Landets mest tilfredse bankkunder igen i år i følge EPSI Rating
- Fleksible rammer, 7 ugers ferie og frihed samt gode udviklingsmuligheder
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2026 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
