Formuechef med spillende trænerrolle til Sydjylland – Få muligheden for både at rådgive de private kunder og lede et dygtigt specialistteam
Sparekassen Kronjylland oplever stor kundevækst og åbner flere nye afdelinger. Den succes kan du som formuechef blive en vigtig del af, når du er med til at understøtte væksten i vores Formuecenter Jylland/Fyn og bidrager til den succesfulde eksekvering af vores Private Banking koncept.
Vi er på udkig efter dig, der med base i Sydjylland, kan lede et team af formuerådgivere, pensions- & investeringskonsulenter og samtidig selv yde kompetent og professionel formuerådgivning til nogle af Sparekassen Kronjyllands mest formuende virksomhedsejere og privatkunder. I dette job får du altså rig mulighed for at dyrke din faglige specialistviden både i din egen rådgivning, men i særdeleshed også ved at være en leder, der samler, udvikler og flytter dine medarbejdere og dit team. Du får dygtige og ambitiøse medarbejdere i en organisation, der ikke blot er inde i en stærk udvikling og leverer flotte resultater, men også har en meget høj kunde- og medarbejdertilfredshed.
Vi opruster vores Formuecenter Jylland/Fyn ved både at ansætte vores nye formuechef og flere formuerådgivere. Med denne oprustning ønsker vi at give vores fagområde endnu mere attention.
Vi forventer af dig, at du har kompetencer indenfor formuerådgivning og det er en fordel, at du også har ledelseserfaring, men det er ikke et krav. Du bliver en del af et lederteam, hvor du har et medansvar for at eksekvere Sparekassens strategi og sikre vores værdier og kultur.
Bliv en del af et strategisk fokusområde
Private Banking er et prioriteret segment og en del af vækststrategien i Sparekassen Kronjylland. Du får derfor en lederrolle inden for et fokusområde med stor opbakning og høje ambitioner. I Formuecenter Jylland/Fyn får du mere end 20 kollegaer fordelt på formuedirektør, formuechef, formuerådgivere, pensions- og investeringskonsulenter samt kundemedarbejdere, hvoraf du får ansvaret for specialisterne i Sydjylland.
Vores fælles mission er at give Sparekassen Kronjyllands kunder den allerbedste rådgivning og service inden for særligt formue-, pensions, - og investeringsområdet. Vi sikrer vores Private Banking kunder de bedste forudsætninger for at styre og styrke deres økonomi ved at have et fast rådgiver- og specialistteam omkring dem, som giver dem fuld opmærksomhed. Vi giver kunden en tæt og personlig rådgivning og er proaktive, så kunden trygt kan koncentrere sig om andre dele af sit liv. Vi oplever, at kunderne sætter stor pris på dette meget høje serviceniveau. I det hele taget oplever vi en høj kundetilfredshed i Sparekassens Kronjylland, og ifølge den seneste EPSI-måling har vi igen i år Danmarks mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv.
Sådan bliver du en succes i jobbet
Efter 100 dage tager du ansvar for dit team og føler dig godt hjemme i Sparekassen Kronjylland. Det gør du særligt, fordi:
- Du har gennemgået vores 100 dages målrettede onboardingprogram, hvor du har lært dit team og dets hverdag godt at kende. Du er samtidig blevet introduceret til ledelsesopgaven hos os. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er vores ledelsesværktøjer hurtigt blevet en del af din hverdag. Samtidig har du fået et godt indblik i sparekassens værdier og Private Banking koncept.
- Du har skabt en høj grad af tillid hos dit team, da du har brugt energi på at forstå medarbejderne som mennesker - både i en personlig og faglig kontekst. Det har sammen med din passion for at arbejde målrettet med motivation gjort det let for dig at sætte en retning for teamets udvikling, ligesom du kan give konkret og motiverende feedback. Her kan du nyde godt af, hvis du på forhånd har flere års succesfuld erfaring med ledelse i den finansielle sektor.
- Du holder løbende kundemøder, hvor du sikrer nogle af Sparekassens mest formuende kunder et godt formueoverblik – både selv og som en værdifuld sparringspartner. Du har derfor besøgt flere af dine faste afdelinger i Sydjylland og er ved at opbygge en god relation til både afdelingerne og de øvrige specialister, de har tilknyttet fra Formuecenteret.
- Du er også god til at opbygge stærke relationer til kunderne og opnå deres tillid. Det er du blandt andet, fordi du er hurtig til at forstå deres individuelle behov, og fordi du praktiserer en høj grad af diskretion i forhold til kundernes personlige og økonomiske oplysninger. Men også fordi, du er god til at snakke planer og drømme med kunderne og kan trække på solid erfaring med formuerådgivning.
Efter et år er du blevet en vigtig leder, coach og medspiller i kundeteamet omkring Private Banking-kunderne. Det lykkes du særligt godt med, fordi:
- Du giver Private Banking kunderne fuld opmærksomhed og kommer hele vejen rundt om deres økonomi. I samarbejde med formuerådgiverne og de lokale kunde- og erhvervsrådgivere skræddersyr du individuelle løsninger til kunderne – du udarbejder formueplaner og drøfter pensions- og investeringsmuligheder med dem.
- Du er proaktiv i din rådgivning. Du tager løbende fat i kunderne, når der sker nye ting på markederne – f.eks., når der er lovgivnings- eller skattemæssige forhold, de bør kende.
- Du er en vellidt og respekteret samarbejdspartner for afdelingerne og dine medarbejdere i formuecenteret. Det er du blandt andet, fordi du har en stor viden på formueområdet og er dygtig til at kommunikere dine budskaber på en enkel og forståelig måde.
- Du bidrager til Sparekassens forretningsvækst ved at tiltrække nye Private Banking kunder, fastholde eksisterende kunder og øge forretningsomfanget.
- Din motiverende ledelsesstil udvikler, fastholder og tiltrækker dygtige medarbejdere til vores team. Det gør den blandt andet, fordi du gennem træning og udvikling af medarbejdere har fået skabt en motiverende arbejdskultur, hvor du løbende er i dialog med medarbejderne om forskellige fokus- og indsatsområder. Samtidig har du blik for, hvordan vi bruger ressourcer og kompetencer bedst.
- Du er fagligt stærk på formueområdet og dets lovgivningsmæssige aspekter. Du sikrer derfor, at teamet er compliant og up to date med diverse certificeringer, så vi hele tiden overholder lovgivningsmæssige krav og interne retningslinjer. Selv trækker du i førertrøjen, når ny lovgivning skal implementeres. Du følger i det hele taget med i seneste tendenser og ny lovgivning og deler naturligt din viden med teamet i formuecentret, som du løbende sparrer med og udvikler vores rådgivning sammen med.
Formuecentret har base på Sparekassens hovedsæde i Randers, men du kommer primært til at opholde dig i vores afdelinger i Sydjylland, når du holder møde med kunderne eller sparrer med dit team. Du kan se et overblik over vores mere end 50 afdelinger i hele landet her – i nord åbner vi også snart afdelinger i Aars og Løgstør.
Derfor skal du også søge jobbet
Vi bakker op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling og udvikling, så du kan blive en endnu bedre leder, end du er i dag. Derudover har du og dine medarbejdere adgang til attraktive produkter at tilbyde kunderne. I formuecenteret praktiserer vi stor åbenhed med hyppig sparring, og at vi prioriterer at mødes både online og fysisk. Vi går højt op i medarbejdertrivsel og i at have et stærkt fællesskab, selvom vi arbejder forskellige steder i landet. Da vi er en organisation med over 1.000 medarbejdere, har vi tilmed mange forskellige jobmuligheder - også hvis du på den lange bane får nye interesser.
Vi ved, at der er andet end arbejdet, der fylder i dit liv. Du får derfor også fleksible rammer, så du i høj grad får indflydelse på tilrettelæggelsen af din hverdag.
Klar til det næste skridt i din karriere? Ansøg nu, og bliv en del af vores ambitiøse formuecenter!
Vi ser mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset køn, alder, seksuel orientering, religion, handicap, politisk overbevisning samt socialt og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Tårnhøj jobtilfredshed
Vores medarbejderes jobtilfredshed er markant højere end Rambølls branche-gennemsnit for finansvirksomheder. Det slår Rambølls trivselsundersøgelse 2025 fast.
Derudover ligger vi markant højere end andre finansvirksomheder, når vores medarbejdere bliver spurgt, hvor sandsynligt det er, at de vil anbefale andre at søge job i organisationen.
Hos os kan du derfor se frem til at blive en del af en organisation med høj trivsel og et stort fokus på, at tilfredse medarbejdere er en forudsætning for tilfredse kunder.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 900 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
