Bliv afdelingsdirektør i KRON – vores digitale indgang til personlig rådgivning
Vil du lede Sparekassen Kronjyllands digitale rådgivningstilbud til privatkunder og mindre erhverv? Og samtidig være med til at videreudvikle vores spændende samarbejde med erhvervsafdelingen i Randers om fysisk rådgivning af erhvervskundernes privatengagementer? Så er du måske den rette til at lede og motivere otte dedikerede rådgivere og sammen med teamet at udvikle afdelingen og vores rådgivningstilbud.Hvad går KRON ud på?
Med KRON har vi et tilbud, du ikke ser andre steder i markedet. Vi har base på Sparekassens hovedsæde, hvor fem medarbejdere online og over telefon yder personlig og kompetent rådgivning til de af Sparekassens kunder, som foretrækker en udelukkende digital rådgivning. Det gælder både privatkunder og mindre erhvervskunder, som vi rådgiver om både deres privat- og virksomhedsøkonomi. Derudover sidder to medarbejdere – og en tredje forhåbentlig snart på vej – og holder fysiske møder med ejerledere fra SMV og større erhvervsvirksomheder om deres privatøkonomi – ofte i tæt samarbejde med vores erhvervsafdeling, som også holder til på hovedsædet. Du kommer derfor til at lede en afdeling, der både rådgiver private og mindre erhvervskunder samt ejerledere om deres privatengagement.Kunderne giver vi kompetent rådgivning lige der, hvor de er – når de vil. Det betyder, at vi i onlineteamet tilbyder personlig rådgivning alle ugens dage og giver kunderne mulighed for at booke møde med blot en times varsel i åbningstiden. Vi hjælpes naturligvis ad med at stå til rådighed.
Se mere om KRON og mød teamet på sparkron.dk/KRON.
Et fremsynet og afvekslende lederjob
Som afdelingsdirektør i KRON får du på alle måder en afvekslende hverdag - både i forhold til indhold og fysiske rammer. Udover at lede afdelingen bliver du en vigtig faglig sparringspartner for kollegerne, og ved behov træder du naturligt til og tager enkelte kundemøder. Derudover skal du bidrage til et godt flow af nye kunder. Nogle dage er vi mange på fælleskontoret, andre dage få. Uanset hvor du befinder dig, er dine medarbejdere og lederkolleger dog altid kun en skærm eller et opkald væk.Vi dækker hele landet, men mødes flere dage om ugen fysisk på Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers, hvor vi nemt kan sparre og idéudvikle med hinanden – og med diverse specialister. Derudover indgår vi i et tæt samarbejde med Sparekassens øvrige kundevendte afdelinger – særligt i Østjylland.
I jobbet får du rig mulighed for at udfordre dig selv og blive en endnu bedre leder, end du allerede er i dag. Det gør du blandt andet gennem et voksende ejerskab for KRON’s videre retning og succes og gennem et spændende samarbejde med en bred kontaktflade i hele organisationen, men også ved løbende at have adgang til sparring, viden og efteruddannelse.
Sådan forestiller vi os, at du bliver du en succes i jobbet:
Efter de første 100 dage tager du ansvar for afdelingen og leder den med inspiration og motivation. Det gør du blandt andet fordi:
- Du har gennemført vores onboardingprogram, hvor du har lært teamet og vores hverdag godt at kende, ligesom du er blevet introduceret til ledelsesopgaven hos os. Med din lyst til at skabe stærke relationer og resultater er Sparekassens værdier, kundekoncepter og ledelsesværktøjer hurtigt blevet en del af din hverdag.
- Du har opbygget tillid i teamet og er med inspiration og motivation ved at sætte en retning for afdelingens videre udvikling, ligesom du er kendt for at give konkret og motiverende feedback. Du har en stor lyst til at skabe resultater gennem andre og til sammen med medarbejderne at give erhvervskunderne lidt mere, end de forventer og dermed sikre høj kundetilfredshed.
- Du har en god forståelse for din udviklingsopgave i KRON, da du har sat dig godt ind i teamet, afdelingens rådgivningstilbud og forventningerne til den fremadrettede vækst for afdelingen og vores digitale tilbud.
- Du har bidraget til at videreudvikle samarbejdet med Randers Erhverv og landbrugsafdelingen, hvis erhvervskunder KRON’s medarbejderne giver grundig rådgivning på privatengagementet.
Efter et år optræder du sikkert i din rolle som afdelingsdirektør, og du har sammen med teamet formået at vækste KRON yderligere og øge afdelingens forretningsomfang. Det lykkes særligt godt, fordi:
- Du sætter en ære i at stå i spidsen for en afdeling, hvor du måler din egen og dit teams succes på jeres evne til kontinuerligt at levere gode kundeoplevelser.
- Du er konstant opmærksom på nye forretningsmuligheder og på, hvordan KRON kan skabe yderligere værdi i samarbejde med de øvrige afdelinger i Sparekassen Kronjylland.
- Du har gennemført Sparekassens interne lederudviklingsprogram og derigennem fået vores ledelsessprog og forventninger godt ind under huden. Du er også kommet godt ind i ledergruppen i Sparekassens område Østjylland og har et godt netværk at sparre med på tværs af afdelingerne, da du tager aktivt del i fællesskabet.
- Du bidrager til øget synlighed omkring KRON og Sparekassen Kronjylland – både online og i lokalområdet.
Vi er især på udkig efter dig, der:
- Er en dygtig leder, der kan motivere, inspirere og udvikle dine medarbejdere – også på distancen
- Har fremragende kommunikations- og netværksevner og ved, at god rådgivning og opbygning af stærke relationer sagtens kan finde sted gennem telefon og online
- Er strategisk tænkende med en god forretningsforståelse
- Har solid erfaring fra den finansielle sektor, er en dygtig sparringspartner og formår også selv at komme hele vejen rundt om privatkundernes økonomi, så du kan sparre med og supportere afdelingens rådgivere
- Vil skabe gode kundeoplevelser og trives med en hverdag, hvor webmødet over Teams er vores primære arbejdsredskab. Sandsynligvis har du allerede erfaring med onlinesegmentet
- Selvstændigt kan åbne døre til nye kunder og forretningsområder
Derudover er du nysgerrig af natur og vild med at være tæt på udviklingen og at holde dig opdateret, når det kommer til onlinerådgivning. Du prøver også gerne nye ting eller arbejdsmetoder af.
En afvekslende hverdag
I KRON praktiserer vi høj fleksibilitet i forhold til planlægningen af arbejdstid og -sted – både så vi tilgodeser kundernes ønsker og gør plads til vores egen balance mellem arbejds-, familie-, og fritidsliv. Vores arbejdsuger planlægges, så vi hjælpes ad med hele tiden at have en rådgiver til rådighed online i tidsrummet 8-20 i hverdagene og 10-14 i weekenden. Vi nyder, at det giver os frihed på andre tidspunkter.
I KRON går vi både op i personlig trivsel og i at skabe resultater. Vi arbejder derfor ikke kun effektivt, men har det også sjovt sammen. Vi har et stærkt fællesskab og deltager for eksempel i forskellige aktiviteter sammen – både i og uden for Sparekassen.
Når du søger jobbet, er du udover dit CV mere end velkommen til at sende os en kort videohilsen.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er det 7. største danske pengeinstitut. Der venter dig mere end 1000 kolleger fordelt på cirka 54 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
