Spilafhængighed
Sådan spotter du ludomani – Christians råd til pårørende
Christian de Gier stod midt i sit livs krise, fanget af spil og gæld på en halv million. I dag er han spilfri og hjælper andre som ludomanibehandler. Her deler han sine råd til pårørende, der vil støtte én med et spilproblem.
Skal jeg leve, eller skal jeg dø?
Det spørgsmål stillede Christian de Gier sig selv, da hans ludomani var på sit højeste.
- Jeg stod ærligt talt et sted midt imellem. Jeg var helt derude, hvor det var liv eller død, siger han.
Christian havde været i flere behandlingsforløb igennem 20’erne, men var fanget i ludomanien. Han skyldte en halv million kroner væk. Han havde mistet sit job, fordi han stjal fra kollegerne, havde mistet sin lejlighed, kæresten og vennerne.
- Hele lortet. Jeg skulle helt ned og skrabe ansigtet mod asfalten, før jeg sagde: ”Nu prøver jeg at tage behandlingen seriøst. Prøver at få et bedre liv”.
Hjælper andre med samme problemer
I 2019 begyndte han et nyt behandlingsforløb, og denne gang – med rykken mod muren – gik det anderledes. Han tog behandlingen alvorligt, fik et arbejde i en børnehave, begyndte at betale af på gælden og uddannede sig til ludomanibehandler – og vigtigst af alt, så spillede han ikke længere.
I dag er Christian de Gier ludomanibehandler hos Behandlingscenter Tjele og hjælper andre, der går igennem det, han selv har været.
Vi har taget en snak med Christian om, hvordan man kan spotte, at nogen i ens omgangskreds har et spilproblem – og hvad man gør, hvis de har.
Christians 4 råd til dig, der er pårørende
1. Se efter uforklarlige økonomiske problemer
Pludselig manglende penge, uforklarlige rykkere i postkassen eller lån, der ikke giver mening i forhold til personens indkomst, kan være tegn på ludomani.
2. Tag snakken – uden anklager
De fleste pårørende fornemmer, at noget er galt, men det kan være svært at få den afhængige til at åbne op. En løsning kan være at nærme sig emnet indirekte:
- Man kan sige: ”Jeg så denne her dokumentar om ludomani. Hvor meget spiller I egentlig i jeres vennekreds?” siger Christian de Gier.
Dermed bliver samtalen mere ufarlig. Hvis man starter med en anklage, vil de fleste med et spilproblem reagere med vrede og modstand.
3. Hjælp med at finde behandling
Når man selv står i problemet, kan behandlingsmulighederne virke uoverskuelige. Som pårørende kan man undersøge og lægge de forskellige muligheder frem.
4. Normalisér behandlingen
Som pårørende kan man hjælpe den afhængige til at anskue ludomanien som ethvert andet problem, der kræver behandling.
- Hvis man har stress eller er deprimeret, så søger man hjælp. Hvis du har et problem med spil, så går du selvfølgelig i behandling – fuldstændig ligesom med alkohol eller stoffer, siger Christian de Gier og tilføjer:
- Og du kan faktisk få et bedre liv.