Finansøkonom Trainee

Som nyuddannet finansøkonom har mulighed for at give karrieren et ordentlig ryk i den rigtige retning som trainee i Sparekassen Kronjylland. Her vil du både få styrket din faglige og personlige udvikling.

Traineeforløbet varer et år, hvor du vil indgå som en fast del af teamet i en af vores afdelinger. Tiden skifter mellem arbejde i afdelingen og deltagelse i traineeuddannelsen for finansøkonomer på Finanssektorens Uddannelsescenter. Der vil både være kursusdage, hjemmeopgaver, e-learning og daglig praksis, så du bliver styrket i alt det, du vil møde i dit fremtidige job.

Målet med forløbet er, at du efter endt traineeuddannelse står som en skarp og kompetent kundemedarbejder eller rådgiver, der leverer troværdig og imødekommende service med fokus på kunden. Og at du er klædt på til at leve op til vores værdisæt, som er med til at tegne Sparekassen.

Når du har afsluttet uddannelsen, vil du blive kunderådgiver med ansvar for din egen kundeportefølje eller kundemedarbejder i en afdeling eller i Forretningssupport.

Godt karrieremiljø - også socialt

Vi ved, at et godt socialt miljø også er en vigtig del af et uddannelsesforløb. Derfor vil du udover et bredt fagligt netværk på tværs af hele organisationen, blive en del af et solidt netværk med de øvrige unge i uddannelsesstillinger. Vi sørger blandt andet for, at du sammen med vores praktikanter, andre trainees og graduates løbende har mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på både faglig og personlig udvikling.

 

Der hvor du er, når din karriere begynder


Cookies meddelelse