Delpension

Nærmer du dig seniortiden, og vil du gerne arbejde lidt færre timer, men har ikke ret til efterløn, så er delpension en mulighed.

Delpension giver dig en økonomisk kompensation, når du går ned i tid uden at forlade arbejdsmarkedet helt.

Delpension er en mulighed for dig, der:

er født før 1. januar 1959ikke har ret til efterlønønsker at nedsætte din arbejdstid med økonomisk kompensation for de timer, du ikke arbejder

Din arbejdstid bestemmer beløbet

Delpensionen beregnes ud fra et basisbeløb på 178.235 kroner om året (2016). Beløbet svarer til 82 procent af højeste sygedagpengesats. For hver time, du sætter din arbejdstid ned, får du udbetalt 1/37 af basisbeløbet uanset, hvad din arbejdstid er inden, du starter på delpension.

Pensioner giver modregning

Der sker modregning for pensionsordninger. Modregninger sker i basisbeløbet.

Alder ved delpension

Dit fødselstidspunkt bestemmer, hvornår du kan få delpension:

Fødselstidspunkt Du kan få delpension, når du fylder
1. januar 1954 - 30. juni 1954 60½ år
1. juli 1954 - 31. december 1954 61 år
1. januar 1955 - 30. juni 1955 61½ år
1. juli 1955 - 31. december 1955 62 år
1. januar 1956 - 30. juni 1956 62½ år
1. juli 1956 - 31. december 1956 63 år

Betingelser for delpension

  • Arbejdstiden skal nedsættes med mindst syv timer eller med mindst ¼ af arbejdstiden. Ændringen sker i forhold til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid de seneste ni måneder
  • Du skal i gennemsnit arbejde mindst 12 timer og højst 30 timer om ugen
  • Timerne skal være fordelt på mindst 20 dage i hvert kvartalArbejdstiden skal opgøres én gang årligt, og ordningen skal accepteres af din arbejdsgiver

Hvordan foregår udbetalingen?

Løbende udbetalinger, som indkomstbeskattes.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere på borger.dk. Har du spørgsmål til emnet derudover, kan du kontakte Udbetaling Danmark – Delpension.

 

 

 

 


Cookies meddelelse