Hvad er en andelsbolig?

En andelsbolig er typisk en lejlighed eller et rækkehus.

Køber du en andelsbolig, køber du brugsret til en bolig i andelsboligforeningens ejendom. Du ejer ikke en andelsbolig - i modsætning til, hvis du køber en ejerlejlighed eller et paracelhus.

Der er både fordele og ulemper ved at købe en andelsbolig i forhold til en ejerbolig.

Fordele

  • En andelsbolig er typisk væsentlig billigere end en ejerbolig
  • Der er færre omkostninger ved handel med andelsboliger end med ejerboliger
  • Du skal ikke betale ejendomsværdiskat
  • Der er et fællesskab med andre andelshavere
  • Du er kun ansvarlig for at vedligeholde din egen andel - fællesarealerne deler du med de øvrige andelshavere

Ulemper

  • Der er regler for, hvor højt du må sætte prisen på din andel ved salg
  • Du har begrænset indflydelse på valg af andelsboligforeningens lån
  • Du ejer ikke en andelsbolig, men retten til at bo i en andelsbolig
  • Du skal træffe beslutninger om ejendommens drift sammen med de øvrige andelshavere
  • Du får ikke skattefradrag af andelsboligforeningens renteudgifter
  • Foreningens regler kan være begrænsende - fx kan der være forbud mod udlejning

 

Er du i tvivl, om en andelsbolig er noget for dig, så læs mere her

Hvad er en andelsbolig - læs på Wikipedia

Om handel med andelsbolig - læs på boligejer.dk

Kend boligens energibehov - læs på energimærkning.dk

Artikel som er god at læse inden køb - læs på pol.dk


Cookies meddelelse