Med i MobilePay

Sparekassen har sammen med en række andre pengeinstitutter besluttet at følge med Swipp over i MobilePay.

Aftalen betyder, at en samlet dansk banksektor kan stå bag mobilbetalingsløsningen MobilePay og dermed sikre en god og konkurrencedygtig løsning for danske bankkunder. MobilePay har en meget brugervenlig platform, som rigtig mange har taget til sig, og derfor er det naturligt for Sparekassen at gå med i det nye samarbejde.

 

Swipp fortsætter med at fungere uændret i en periode, og du kan således både overføre og betale, som du er vant til. Du vil naturligvis som kunde blive orienteret i god tid, inden Swipp bliver lukket ned.


Cookies meddelelse