Korsæson afsluttes med nyt klaver

Nodekendskab er ingen forudsætning for at være med i det randrusianske sangkor Enigheden. Det er til gengæld godt humør og sangglæde, og det vil der fremover være endnu mere af, for koret har netop fået nyt klaver.

Oprindeligt har der været tre arbejdssangkor i Randers, og de kan dateres helt tilbage til 1893. For nogle år siden blev der dog behov for et fælles kor, der lejlighedsvis kunne opføre større koncerter, og sidste år blev dette til det permanente sangkor Enigheden.

Koret er kendt for et bredt repertoire, og det synger blandt andet flittigt i byens kirker og synger julen ind på plejecentrene på Lindevænget og i Vorup samt Kristrup. Alle sangene tager koret under kærlig behandling og får tilpasset og arrangeret, så de passer til korets sammensætning. Udover det sociale er der altså stor fokus på at levere gode koroplevelser og -koncerter.
Da koret for nylig havde brug for at nyt klaver, valgte Sparekassen Kronjyllands gavefond at støtte indkøbet. Kundemedarbejder Birthe Glerup fra Sparekassens afdeling på Mariagervej fortæller:

 − Med støtten til koret er jeg ikke i tvivl om, at vi gør en stor forskel for alle korets medlemmer, men så sandelig også for alle dem, der møder dem de steder, de optræder. På den måde gør vores støtte gavn for mange i det område, hvor vi har vores kunder. Jeg overværede forleden koret på deres øveaften, og det var virkelig en fornøjelse at høre dem synge og at se det nye klaver i brug, fortæller Birthe.
Sangkoret afslutter senere på foråret sin sæson med en forårskoncert.


Cookies meddelelse